Designer måtte ikke bruge modeller i kørestol ved modeshow under Copenhagen Fashion Week

Designer Louise Linderoth har det seneste halve år opnået opmærksomhed for sin nytænkende og inkluderende tilgang til moden. I forbindelse med sin eksamen på Textilhögskolan i Borås skabte hun nemlig kollektionen ‘Have a Seat’, der består af jeans og denim til kørestolsbrugere.

Den 24-årige svensker har selv været bundet til en kørestol det meste af sit liv.

I efteråret viste hun kollektionen, der blandt har fået positiv omtale af Vogue, frem på catwalken under modeugerne i både London og Stockholm.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Desværre blev sidste uges modeuge i København en knap så postiv oplevelse for Louise Linderoth. Hun var ellers udvalgt til at repræsentere sin skole på catwalken ved Designers Nest-konkurrencen, hvor en række af skandinaviens største designtalenter fremviser deres kollektioner. Men op til showet fik Linderoth besked om, at hun ikke måtte bruge modeller i kørestol, selvom det netop er essencen i hendes kollektion og designunivers. 

»Arrangørerne bag Designers Nest ville ikke lade mig bruge modeller i kørestol. Jeg var velkommen til at deltage, men så skulle jeg bruge gående modeller«, fortæller Louise Linderoth til Expressen.

At vise kollektionen på stående modeller var ikke et alternativ for Louise, der derfor droppede modeugen i Købehavn og deltagelsen i designtalenkonkurrencen.

Kollektionen er nemlig tilpasset kørestolsbrugere, ligesom hendes vision er at åbne op for en debat omkring kropstyper og positurer på både catwalken og i det generelle modebillede.

»Jeg vil virkelig kæmpe for en mere inkluderende modescene. Men det handler også om, at kollektionen er konstrueret efter siddende postioner. Viser man tøjet på stående modeller, får det et helt andet udtryk og mening. Hele kollektionen vil miste sin kerne«, fortsætter hun.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ifølge Designers Nest pr-ansvarlige Stina Vanessa Knudsen skyldtes den manglende godkendelse til at bruge modeller i kørestol, at det ville risikere at forsinke showet. Ydermere påpeger hun, at showlokationen ikke var egnet til kørestolsbrugere, da der var trapper mellem backstageområdet og catwalken. En undskyldning Louise Linderoth ikke køber.

»Der var også trapper ved Stockholm Fashion Week, men det løste vi ved at få kørestolene ind fra en anden side. Selve catwalken var på gulvniveau, det var den også ved Designers Nest«, siger Louise Linderoth.

Læs også: Fem looks der imponerede på modeugens sidste dag – fra Muf10 til Lærke Andersen 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af