Britney er tilbage! Lancerer ny kampagne med Kenzo

Britney er tilbage! Lancerer ny kampagne med Kenzo

Måske er det oplagt, at når 90’erne hitter i modebilledet, så bliver nogle af datidens kendte ansigter også hevet frem fra gemmerne. J-Lo er begyndt at røre på sig igen, og nu sørger Kenzo for, at Britney Spears lander sin første større modekampagne. I forbindelse med deres anden ‘La Collection Memento’, der er inspireret af brandets første denimkollektion (godt nok fra 1986), har de nemlig inviteret den tidligere popstjerne ind foran kameraet.

Britney, der nu er 36 og mor til to drenge, har flere end 19 millioner følgere på Instagram, så sammenlignet med Kenzos 1,6 millioner er valget nok ikke ren nostalgisk morskab.

Kenzo skriver blandt andet på sin Instagram, at Britney er dronningen af denim og tænker måske på hendes famøse look med Justin Timberlake fra 2001. Det er dog et noget andet denim-look, hun har på i kampagnen med høje snørestøvler, undertøj og denimjakke.

Et andet sæt har Britney i en crop top med en ældre version af Kenzos logo-tiger, som bliver brugt i den nye kollektion. Hele kollektionen er til salg hos Kenzo nu. Så kan du jo overveje, om det skal være dit outfit til årets Smukfest, hvor Britney er på plakaten.

Læs også: Britney Spears kommer til Smukfest

Sponsoreret indhold
Portræt af Pernille Smith-Sivertsen fra Blondage
Pernille fortæller om at finde sin egen stemme i musikken. Mød hende og flere kreative kvinder i 'Portraits by Spotify | Sonos'.
EKSTERNT LINK
Spotify | Sonos