Ganni klar med sin første denimkollektion – crop tops og brede bukser

Det vakte opmærksomhed på catwalken i efteråret, da Ganni viste sit bud på denim i forbindelse med SS18-kollektionen ‘Global Citizen’. Ikke mindst de farverige jeans med ekstra vidde i buksebenene var et markant statement, der gav brandets feminine cool et mere vovet twist.

Nu er Ganni så klar til at lancere hele sin denimkollektion, når den bliver sat til salg verden over den 23. marts i samarbejde med netbutikken Net-a-Porter. Du vil dog også kunne fange den i Gannis webshop samt i nogle af brandets egne butikker.

Annonce

Kollektionen er skabt i samarbejde med de svenske designere Bengt Thornefors og Christoffer Svensson, der har specialiseret sig i denim og tidligere har arbejdet med blandt andre Acne Studios, Givenchy og Saint Laurent.

»Vi har gerne ville lave denim i noget tid, men vi respektere, hvor meget af en videnskab det er. Så da denimgenierne fra Magniberg (Thornefors og Svenssons kreative bureau, red.) forslog et samarbejde, udnyttede vi muligheden for at lave denim på ‘Ganni-måden’ og arbejde med farver, kontraster og legesyge«, fortæller Gannis kreative chef Ditte Reffstrup i en pressemeddelelse. »Denim er essentielt er stort modstykke til vores prints og feminine dna«.

Denimkollektionen inkluderer tre design, en croppet jakke, brede jeans og en kjole, der vækker minder om 90’erne med en farvepalette, der inkluderer gul, orange og udvasket pink. Kollektionen har også en fin detalje med Ganni-mærkatet, som er syet på ydersiden af tøjet i henholdsvis nakken og taljen.

Prisniveauet kommer til at lægge imellem 2.350 kroner til 3.400 kroner for de tre styles, hvilket umiddelbart er i den dyre ende, i forhold til hvad man er vant til fra det danske brand.

Læs også: Showanmeldelse: Ganni tog ejerskab over den danske modescene ved Copenhagen Fashion Week