Kendall Jenner får sit eget radioprogram hos Beats 1 – premiere i aften

Kendall Jenner får sit eget radioprogram hos Beats 1 – premiere i aften
Foto: Dia Dipasupil/Getty Images

Der er snart ikke det, Kardashian/Jenner-klanen ikke beskæftiger sig med. Fra reality-tv-showet, der kickstartede det hele, til tøjkollektioner, beauty-produkter og modeshows – og ja, nu også et radioprogram. Kendall Jenner har nemlig offentliggjort sit program, Pizza Boys Radio, på Apple Musics Beats 1.

Dermed bliver verdens bedst betalte model, så vidt vi ved, den første ikke-musikrelaterede person til at blive inviteret inden for på sendefladen. Og det er et imponerende lineup, hun tilslutter sig. Frank Ocean, Dr. Dre, St. Vincent, Vince Staples, Charli XCX og Princess Nokia har eller har haft deres egne shows på Beats 1.

Det er endnu uklart, hvad præmissen for programmet bliver, men Jenner hoster showet med sin ven og dj Daniel Chetrit, og så tyder meget på, at hun kommer til at fylde studiet med sine Instagram-tunge modevenner som Gigi Hadid, Hailey Baldwin, Kaia Gerber og Luka Sabbat.

PIZZA BOYS x BEATS 1 x APPLE MUSIC—-TOMORROW 10AM PST

Et opslag delt af PIZZABOYS (@pizzaboys) den

Samtidig har flere billeder ramt Instagram, hvor de har forskelligt Pizza Boys-gear på, så det ville ligne Kendall Jenner dårligt, hvis der ikke bliver lanceret noget show-merchandise snart.

Showet får premiere i aften klokken 19 på Beats 1.

Læs også: For første gang i 15 år er Gisele Bundchen ikke verdens bedst betalte model – Kendall Jenner overtager tronen