Nike har lavet sandalerne, Balenciaga ville ønske, de havde fundet på

Nike har lavet sandalerne, Balenciaga ville ønske, de havde fundet på

Mens folk har det vildt over Balenciagas seneste meme-skabende design, den siamesiske trøje, så har Nike løftet sløret for en sandal, som designeren Demna Gvasalia garanteret ville ønske, han havde lavet.

Med 80’erne og 90’ernes overtag i modebilledet med alt fra neonfarver og bæltetasker til hurtigbrillen og sneakers med store såler er Nikes nye Benassi ‘Fanny Pack’-sandal nemlig det perfekte sommerfodtøj til dig, der dyrker hele ugly-bølgen. Og nu hvor alle brands – fra luksusmærkerne til H&M – laver bæltetasker, så kan du bare hoppe den over og bruge Nikes hybriddesign i stedet.

Der nemlig plads lidt af hvert i fodstropperne på Nike-sandalen, der fås i tre farvevarianter, hvor den grå er til dig, der ikke er klar på at gå all in på 90’er-bølgen.

Det vides endnu ikke, hvornår Nike sætter den seneste version af Benassi-sandalen til salg, men den skal i hvert fald nok skabe nye udfordringer for lommetyve, når den lander.

Læs også: Balenciaga griner hele vejen til banken, mens folk forarges over deres nyeste dobbelttrøjer

 
 
Advertisement