Beyoncé og Jay-Z’s ‘On the Run II’-merchandise skuffer fælt

Beyoncé og Jay-Z’s ‘On the Run II’-merchandise skuffer fælt
Beyoncé i tidligere Ivy Park, som også sælges i merch-boden

Det kan godt være, at merchandise-hypen og modens omfavnelse af gamle band-t-shirts ikke kører på lige så høje veksler som for blot et år siden, men med nyt gear fra Kanye West i forbindelse med ‘Ye’ og Justin Timberlakes samarbejde med Heron Preston, som kun blev solgt i weekenden, er der absolut stadig opmærksomhed omkring det.

Og eftersigende solgte Kanye merchandise for tre millioner kroner på de første 30 minutter, så der er absolut også økonomiske grunde til at give den en ekstra skalle på den front. Derfor er det kun desto mere skuffende at se Beyoncé og Jay-Z’s bud på ‘On the Run II’-merchandise, som blev sat til salg ved turnéstarten i Wales i aftes.

Vi er tydeligvis ude i ensfarvede t-shirts og hoodies med forholdsvis kedelige tekstlayout. Ingen vilde billeder, ingen overraskende farver, ordspil eller noget, selvom de med ord som ‘the confession’,‘the fight’, ‘the nightmare’, ‘the lies’, ‘the heartbreak’ og ‘the revenge’ igen blotlægger deres ægteskabs rutschebanetur.

Beyoncé har ellers tidligere vist, at hun har fanget gamet, når hun har udsendt merchandise til både ‘Lemonade’-albummet og senest til hendes Coachella-koncerter (det er i øvrigt stadig til salg).

Sponsoreret indhold
Forbrydelsen er større, end du tror
Jakob Cedergren har en fremmed kvindes liv i sine hænder i den intense one location-thriller ‘Den skyldige’. Find billetter og spilletider her.
EKSTERNT LINK
Nordisk Film

Og det er netop hendes tidligere merchandise, der virker mest tiltalende på merchandisevæggen, hvor der også hænger Ivy Park-gear og nyt Jay-Z-merch, som bruger ordet ‘Fuckery’. Den sweatshirt og hoodie kan også forudbestilles online via Jay-Z’s webshop.

Læs også: Beyoncé var ren power ved On the Run II-turnéstarten – fra stramme bodystockings til badass Gucci-look

Advertisement