Virgil Abloh og IKEA løfter sløret for mere af deres kommende samarbejde

Virgil Abloh og IKEA løfter sløret for mere af deres kommende samarbejde
Et første officielle kig på Virgil Ablohs version af ‘Frakta’-tasken

Det er efterhånden en længere proces, IKEA og Virgil Abloh har gang i. For år siden offentliggjorde de samarbejdet, og for en måned siden mødtes de igen for at tease dele af samarbejdet.

Så vi har set Abloh i gang med at versionere ‘Frakta’-tasken, vi har set hans ‘Keep Off’-gulvtæppe, stolen med dørstopperen på et af benene og så videre.

I morges tog IKEA så hul på årets Democratic Design Days, og her var ‘Markerad’, som collab-kollektionen kommer til at hedde, igen blandt præsentationerne. Abloh kunne godt nok ikke være til stede, men skulle komme til Sverige i morgen. I stedet kunne Henrik Most, der er IKEA’s kreative chef på projektet, vise mere af kollektionen.

Vi fik både den første officielle version af ‘Frakta’-redesignet og flere nye gulvtæpper, igen inklusiv ‘Keep Off’-gulvtæppet. Ting som IKEA kalder »first home musthaves« og »statement-design, der udfordrer traditionen«.

»Jeg ville lave et ironisk take på den traditionelle attitude omkring indretning, hvor stuen bare er et showroom, ikke et sted du sidder. Jeg tror, at forældres ‘I må ikke ødelægge møblerne’ virkelig har påvirket, hvordan unge mennesker tænker på møbler i dag«, siger Virgil Abloh blandt andet ifølge IKEA.

Og ironien er en stor del af samarbejdet, der også inkluderer et tæppe, hvis print er en IKEA-kvittering, og et andet der viser et ikke helt færdig loadet billede med påskriften ‘Still loading’, selvfølgelig i de citationstegn som efterhånden er en fast del af alt, hvad Abloh laver.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det har før heddet, at ‘Markerad’-kollektionen ville komme i salg næste år, men Highsnobiety synes at have opsnappet, at det nu først bliver i 2020. Sitet har også fået fingre i priserne og skriver, at ‘Wet Grass’-tæppet kommer til at koste 1.950 kroner, mens spejlet i ovenstående Instagram-post skulle koste 1.350 kroner. ‘Sculpture’-tasken, der kun kan blive et hit, skulle kun stå til 85 kroner – men det er selvfølgelig også en del mere end ‘Frakta’-taskens prismærke på fem kroner.

Se videoen fra Democratic Design Days-åbningen nedenfor og læs mere om samarbejdet hos IKEA.

Læs også: Virgil Abloh og IKEA viste prototyper fra deres kommende samarbejde i New York

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af