Beyoncés nye Vogue-forside er ude – den første skudt af en sort fotograf

Beyoncés nye Vogue-forside er ude – den første skudt af en sort fotograf
Foto: Tyler Mitchell for Vogue

Modemagasinernes september-numre er årets store udstillingsvindue. Det er her, der skal spilles med musklerne – og det gør Vogue absolut i år. Mens UK-udgaven har offentliggjort sin Rihanna-forside, så er US-versionen lige landet online med Beyoncé som forsidetrækplaster.

Men man får naturligvis ikke bare lige Beyoncé til at stille op til en forside – eller et af hendes efterhånden sjældne interview – og eftersigende har stjernen fået lov til at agere redaktør på denne udgave, altså overtaget det varme sæde fra ingen ringere end Anna Wintour. I hvert fald har Beyoncé sørget for, at hendes billeder er taget af den 23-årige fotograf Tyler Mitchell. Han er dermed den første sorte fotograf til at skyde en forside i Vogues 126 års levetid!

Et billede fra Vogue-artiklen (Foto: Tyler Mitchell/Vogue)

Beyoncé brugte også sin kreative frihed til at gå mere eller mindre makeup-løs og skabe et naturligt look.

»Det er vigtigt for kvinder og mænd at se og sætte pris på skønheden i deres naturlige kroppe. Det er derfor jeg fjernede parykker og hår-extensions og kun brugte lidt makeup til shootet. Mine arme, skuldre, bryster og lår er fyldigere nu«, siger hun i forsidehistorien.

Det er Beyoncé fjerde Vogue US-forside, og du kan læse hele forsidehistorien og se alle billederne hos Vogue.

Læs også: Beyoncé blev den første til at tease Riccardo Tiscis vision for Burberry