»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

(di)vision rammer tidsånden med debutkollektion – skaber unisex-streetwear af rekonstruerede materialer fra militært overskudslager

(di)vision rammer tidsånden med debutkollektion – skaber unisex-streetwear af rekonstruerede materialer fra militært overskudslager
(di)visions karakteristiske splitdesign.

Bæredygtighed har været et af modens største fokusområder de senere år. Og netop en bæredygtig produktionstilgang forenet med aktuelt streetwear-design er omdrejningspunktet for det nye københavnske mærke (di)vision i deres debutkollektion, der netop er landet.

Bag det lovende brand står makkerparret Gio Perona og Simon Wick. Begge arbejder i Storm i København, og deres daglige gang i konceptbutikken har givet dem blod på tanden til at etablere deres eget brand.

»Vi ved en masse om tøj, og vi havde brug for at komme med et output selv. Med (di)vision kan vi forene vores visioner, og vi kan komme med en bæredygtig approach, nu hvor der hele tiden bliver lavet så meget tøj«, fortæller Simon Wick til Soundvenue.

Den første kollektion består af to unisex-styles i form af bomberjakker. Jakkerne er skabt ud af gamle tyske og engelske militærjakker fra et overskudslager, som altså er splittet ad og syet sammen påny.

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Begge nylonjakker kommer i et stumpet splitdesign, der via en lynlås i midten forener en militærgrøn side med en henholdsvis navy og sølvgrøn side. Samtidig kommer jakkerne med overdimensionerede lommer og en krave, der er lidt atypisk i forhold til den gængse bomberjakke.

»Det er sjovt at rekonstruere militærmaterialer. Det er jo lavet til at sidde flot. Samtidig er det unisex i den forstand, at det er brede silhuetter og proportioner, som falder flot på alle – uanset køn. Og så er det nemt at style«, siger Simon Wick.

(di)vsions karakteristiske splitdesign rammer samtidig stærkt ned i tidsånden, hvor vi eksempelvis har set det foldet ud på Burberrys trenchcoats i samarbejde med Gosha Rubchinskiy, hos A-Cold-Wall og på Pradas mange hypede skjorter fra den aktuelle AW18-kollektion.

Den første kollektion fra (di)vision bliver eksklusivt solgt hos Storm i København, og planen er da også, at mærket langsomt skal vokse sig større med afsæt i den konceptuelle ramme, der har dannet udgangspunktet for første drop.

»Vi er allerede klar med næste drop, men vi tager det stille og roligt. Vi kommer til at fortsætte med samme koncept, hvor vi leger videre med splitdesign-idéen«, afslutter han.

Læs også: Muf10 deler kampagnevideo til AW18-kollektionen – »Vores rigdom har været, at vores venner altid har støttet hinanden«

Advertisement