Beyoncé omfavner tidens seneste blazer-tendens

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Beyoncé (@beyonce) den

Blazeren fylder igen mere og mere i modebilledet. Som et slags modspil til streetwear-dominansen er det skræddersyede look på vej tilbage, eller eksisterer i hvert fald side om side med streetwear-detaljerne. Samtidig bliver blazerens konservative konnotationer udfordret.

Oversize-blazeren har fyldt en del i noget tid (takket være blandt andre Rihanna og Kim Kardashian), men bliver kun større næste år, da et hav af brands inkluderede looket i deres SS19-kollektioner, som blev vist frem i sidste måned på de store modeuger.

Samtidig ser vi også andre måder at tage noget af brodden ud af blazeren – og måske gøre den mindre stram og magtliderlig. Og det er især den tendens, at Beyoncé tapper ind i med sine seneste Instagram-billeder.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Beyoncé (@beyonce) den

Her ser vi hende både i en sort blazer, hvor de kantede skuldre og den markerede talje udfordres af de løse statement-ærmer, som nærmest bliver som flæser. Tilsat de kæmpe perledetaljer skaber det et blødere take på looket.

Mens den grå blazer er mere over i oversize-looket, så er de åbne ærmer et fint twist, som vi også så en del af under SS19-modeugerne, hvor Riccardo Tisci blandt andre dyrkede designet på nogle af sine jakker, da han viste sin debutvision for Burberry. Her havde flere blazere også varianter over statement-ærmer.

Vi ved endnu ikke, hvilke brands der står bag Beyoncés to looks, men de understreger megastjernens lyst til at agere modeblogger på Instagram.

Læs også: ‘Single Ladies’ var det ikoniske startskud til den Beyoncé, vi kender i dag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af