Vis dette opslag på Instagram
Ligesom mange andre popkulturfyrtårne udnytter Beyoncé og Jay-Z Halloween til at skabe opmærksom – omkring dem selv, selvfølgelig, men også andre store sorte personligheder. De seneste par år har Beyoncé blandt andet været Salt-N-Pepa med sin mor og Blue Ivy og en sort Barbie og Kenn med Jay-Z.
I går sendte hun så først en hyldest til Toni Braxton, som hun i en sjælden billedtekst kaldte »en af vores talentfulde legender«, før hun sammen med Jay-Z kastede sig over atletikkens verden. Hun var sprinteren Florence Griffith Joyner, mens Jay-Z er klædt ud som en af to 200 meter-løbere, som kæmpede for bedre rettigheder for sorte, da de løftede en sort handskeklædt knytnæve i vejret under prisoverrækkelsen ved OL i 1968 i Mexico City.
Vis dette opslag på Instagram
Mens det selvfølgelig er kraftfuldt signal og en fin hyldest, så er der noget andet, som også springer i øjnene ved Beyoncés outfit. Godt nok er hendes løbedragt klassisk Joyner Griffith, der ikke bare vakte opmærksomhed som verdens hurtigste kvinde i 80’erne, men også for sin stil, som ofte var farverig, havde anderledes snit og inkluderede længere og længere, malede negle. Men ja, så er der lige printet på brystet.
For mens outfittet næsten er en tro kopi af et af Griffith Joyners mange looks, så er Beyoncé udgave blevet personificeret. Modsat Adidas-logoet står der nemlig et B i det runde logo og ‘Run the World’ neden under.
Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvor meget vi skal lægge i det. For det er selvfølgelig slet ikke umuligt, at Beyoncé bare har fået Adidas (eller nogle andre) til at lave hende en matchende dragt med et nyt tryk. Men måske, måske kunne der være tale om en dragt, som rent faktisk bliver sat i produktion? Det ville i hvert fald godt kunne blive en succes i tidens 80’er/90’er-farve- og mønsterglade modebillede.
Det må tiden vise.
Florence Grittith Joyner døde i øvrigt i 1998 som 38-årig efter et kraftigt epileptisk anfald.