Billie Eilish snakker sneakers med Complex: »Pige-sneakers er fucking latterlige«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Stil er en stor del af Billie Eilish’ image, og hendes tøj kan dårligt blive stort nok. Det gælder også hendes sneakers, som hun er hurtig til at forklare i det seneste afsnit af Complex’ videoserie Sneaker Shopping.

»Pige-sneakers er fucking latterlige. De ser dumme ud og er små. Jeg kan godt lide min sko super tykke. Jeg ved godt, at mange mænd har det sådan med kvinder, men sådan har jeg med sko«, siger den 17-årige amerikaner.

»Jeg vil gerne have min fod til ikke at ligne en normal fod, jeg vil have den til at… ikke se ud, som om jeg har kæmpe fødder, men… lidt kraftige«.

Et eksempel er A$AP Rocky x Under Armour SRLo, som er den sko, hun har gået mest i på det seneste, fortæller hun.

Derfor er hun heller ikke ligefrem fan af Vans, der har small dick energy, som hun kalder det.

»Hvis jeg ser nogen i Vans, så tænker jeg, han har en lille pik«.

Ellers fremhæver hun, at hun er glad for sko i vilde farver (som Air Jordan 1 i ‘Gatorade’-colorway’en), en fortaler for customs – »jeg kan godt lide ideen om at have noget, andre ikke har« – og at hun elsker ting, der er uden for normen. Hun fremhæver blandt andet Air Jordan 19 og de meget udskældte Air Jordan 15.

»Jeg elsker ting, som folk hader«.

Samtidig teaser hun et muligt samarbejde med netop Air Jordan. Du kan se hele videoen ovenfor, hvor hun slutter med at shoppe tre par Off-White x Nike-sneakers.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – vilde farver, gennemsigtighed og Arkks nye sål

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af