Så lander Pharrell Williams’ Chanel-kollektion – fokus på farverigt streetwear

Så lander Pharrell Williams’ Chanel-kollektion – fokus på farverigt streetwear

Det er ikke hver dag, at en ikke-designer bliver lukket ind i Chanels hellige gemakker og får lov til at være medafsender på en kollektion, men det gør Pharrell Williams altså nu, når hans længe teasede samarbejde kommer i salg den 4. april. Faktisk er det første gang, Chanel laver en såkaldt capsule-kollektion.

Og det er også en, der skubber til modehusets designkoder. Der er nemlig mere Pharrell end nu afdøde designer Karl Lagerfeld over de farverige hoodies, t-shirts, leggings og så videre. Især farveglæden ligger i direkte forlængelse af, hvad vi har set fra popstjernens kontinuerlige Adidas-samarbejde.

Kollektionen lader dog også til at indeholde flere accessories som tasker og smykker, mens store dele af kollektionen også er pyntet med ædelsten og selvfølgelig navnet ‘Chanel Pharrell’, der jo er som skabt til et samarbejde.

I ovenstående video, der er filmet i forbindelse med skydningen af en kommende kollektionsvideo, afslører Pharrell blandt andet, at han bruger nummeret 5 på flere styles, fordi det er hans fødselsdag (5. april 1973), og selvfølgelig på grund af sammenfaldet med Coco Chanels velkendte parfume.

Så bliver det spændende, hvor samarbejdet lander rent prismæssigt. Hvis det bliver noget a la Supreme x Louis Vuitton og Kith x Versace, så bliver det modehusets prisniveau, der bliver gældende.

Læs også: Street style: CPH:DOX og Copenhagen Fashion Week viste modefilm i Kunsthal Charlottenborg

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold