Beyoncé indgår samarbejde med Adidas – både selv og med Ivy Park

Beyoncé indgår samarbejde med Adidas – både selv og med Ivy Park
Beyoncé i en tidligere Ivy Park-kampagne

I november sidste år købte Beyoncé Topshop-ejeren Philip Green ud af deres athleisure-partnerskab Ivy Park, efter at han stod over for nogle seriøse anklager om seksuelle overgreb. Det er dog aldrig blevet udspecificeret, hvad det ville betyde for brandet, som Beyoncé med vekslende intensitet har promoveret som kampagnemodel og via sin Instagram-konto.

I går aftes offentliggjorde Beyoncé, Ivy Park og Adidas så, at de har indgået et partnerskab. Det må formodes, at det er selve produktionsapparatet (og måske også de fysiske salgskanaler), som Ivy Park har manglet efter bruddet med Topshop.

»Det her er et unikt partnerskab for mig«, siger Beyoncé ifølge en meddelelse på Ivy Parks website. »Adidas har haft stor succes med at skubbe til de kreative grænser. Vi deler en filosofi, der sætter kreativitet, vækst og socialt ansvar først i forretninger. Jeg ser frem til at relancere og udvide Ivy Park på verdensplan sammen med en bevist, dynamisk leder«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beyoncé bliver altså en del af den voksende kendisfamilie hos Adidas, der også tæller blandt andre Kanye West, Pharrell Williams, Karlie Kloss og Kylie Jenner. Så bliver det spændende, om det nye partnerskab og relanceringen også betyder, at Beyoncé bliver en større del af promoveringen af Ivy Park fremover.

I hvert fald skulle produktporteføljen blive udvidet med på sportswear og lifestyle-gear, men samtidig tyder meget på, at Beyoncé også vil ting alene med Adidas.

»Meningsfuld og rig historiefortælling vil være fundamentet for både Beyoncés kollektion med Adidas og relanceringen af hendes Ivy Park-brand«, står der i hvert fald i den officielle udmelding.

Det vides endnu ikke, hvornår de første produkter fra samarbejdet rammer hylderne.

Læs også: Arkk åbner ny butik i København – fortsætter sin ekspansion

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af