En klimaafgift på tøj betyder ikke nødvendigvis en skævvridning af samfundet

En klimaafgift på tøj betyder ikke nødvendigvis en skævvridning af samfundet
En klimaafgift på tøj betyder ikke nødvendigvis en skævvridning af samfundet
Kristian Keller

Redaktionschef og moderedaktør på Soundvenue

KOMMENTAR. Man hører det næsten alle steder: Miljøkampen må ikke blive et elitært projekt, hvor kun de rige har mulighed for at købe økologisk og bæredygtigt på grund af stigende afgifter og priser.

Senest var det også politikernes største frygt, da Mandag Morgen undersøgte de opstillede partiers villighed til at indføre en klimaafgift på tøj.

»Det er dog vigtigt for os, at det ikke rammer socialt skævt, og at vi får taget fat om problemets rod, som i højere grad er tøj af dårlig kvalitet, der er produceret så billigt som muligt«, sagde Enhedslistens klimaordfører, Søren Egge Rasmussen, blandt andet til Mandag Morgen.

Enhedslisten var dog, som de andre støttepartier på venstrefløjen, klar til at bakke op om en afgift – og det kan være et vigtigt, i hvert fald første skridt på vejen. Hidtil har modebranchen nemlig ofte undgået politikernes blik, når snakken er faldet på miljøregulativer, som den engelske designer og aktivist Katharine Hamnett også pointerede under sin talk på sidste uges Copenhagen Fashion Summit.

En afgift har en stor signalværdi over for både branchen og os forbrugere. Et lille vink med en vognstang om, at det er absurd at snakke om miljø uden at kigge på tøjbranchen, som udleder flere drivhusgasser end fly- og shippingtrafikken tilsammen.

Grunden til, at jeg mener, der ikke er grund til at være bange for, at en miljøafgift på tøj er lig med et mere ulige samfund, er, at en afgift først og fremmest skal være med til at stoppe vores overforbrug. Altså i stedet for tre nye t-shirts i denne måned skal du måske nøjes med max én. At den så bliver lidt dyrere kan stadig ende med at betyde, at du bruger færre penge på tøj end tidligere.

Overforbruget er det største problem

Klart, jeg ved godt, at der findes folk, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen, og som ikke nødvendigvis overforbruger, men faktum er, at Politiken allerede i 2017 skrev om, hvordan vi danskere i gennemsnit forbruger 16 kilo tøj om året, men lader fem kilo ligge i garderobeskabet. Så udover at det kan være nedslående, at der ikke er sket nogle markante forandringer på området siden, så giver det et tydeligt billede af, at vi har brug for hjælp til at bremse vores forbrugsvaner.

Og her kan en afgift være en start, selvom det på sigt giver mening, at virksomheder, som er større klimasyndere, betaler mere end andre, og at afgiften generelt skal pålægges producenterne i stedet for forbrugerne (selvom det nok stadig vil betyde en prisstigning i butikkerne). Det største miljøproblem, når der kommer til tøj, er og bliver dog overproduktionen og -forbruget, og jeg er bange for, at vi først for alvor tager den udfordring seriøst, når vi (og virksomhederne) rammes på pengepungen.

En mulighed er også at kigge på en afgift som den, den amerikanske organisation Citizens’ Climate Lobby længe har advokeret for. Deres Carbon Fee and Divided Policy tager udgangspunkt i vores individuelle forbrug og skulle eftersigende fordele omkostningen mere ligeligt end en mere simpel afgift eller beskatning.

Hvis du er klar til at erkende dit overforbrug og vil prøve at gøre en forskel med dit kryds både ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj og Folketinget den 5. juni, så viser Mandag Morgens rundspørge, at Enhedslisten, SF og Alternativet er klar på en klimaafgift på tøj, mens Radikale Venstre mener, at løsningen er en afgift på tøj, der importeres til EU.

Socialdemokratiet er umiddelbart imod en afgift.

»Problemet med en afgift på tøj er dels, at det kan ramme socialt skævt, som forbrugsafgifter ofte gør, og dels fordi en simpel tøjafgift ikke belønner kvalitetstøj, som er produceret mere bæredygtigt eller holder længere. Vi mener i stedet, at der er mere ræson i at tænke i strukturelle tiltag i stedet for en simpel afgift, som går hårdest ud over dem med færrest midler«, siger partiets klima- og energiordfører Jens Joel til Mandag Morgen.

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige er alle imod en sådan tøjafgift. Venstre vil hellere investere i forskning, mens Konservative er med på en klimamærkning.

Læs også: Copenhagen Fashion Summit giver bæredygtigt håb for moden, men hvad med miljøet?

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold