Er Kendall Jenners tilfældige kioskbesøg i virkeligheden en skjult colareklame?

At paparazzibilleder er en del af tøjmærkers og kendtes marketingplaner fik Kanye West allerede slået fast sidste år, da han præsenterede en Yeezy-kollektion igennem – dog fake – paparazzibilleder af sin kone Kim Kardashian West i tøjet. Og ja, i dag er det big business at have stjerner til at gå en tur på gaden i ens tøj, hvis man er designer, fordi den slags spreder sig hurtigt på både sociale medier og i de traditionelle medier.

Derfor var det måske heller ikke helt tilfældigt, at Kendall Jenner lige hoppede ind i en kiosk på gaden i New York forleden dag for at købe en dåse af Coca-Colas nye ‘Orange Vanilla’-smagsvariant. Det har i hvert fald vakt opmærksomhed, især fordi dåsen næsten matchede Jenners orange kjole lidt for perfekt. Det har vagthundene hos Diet Prada også påpeget.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Diet Prada ™ (@diet_prada) den

Og hvad så, er det ikke bare klog markedsføring? Jo, men problemet er selvfølgelig, at der i dag er klare retningslinjer for, hvordan man som influencer skal markere al form for reklame og modtagede gaver, når man poster billeder på for eksempel Instagram. Så det vil være i strid med markedsføringsloven at lave denne form for skjult reklame, hvis der eksisterer en aftale imellem Jenner og Coca-Cola.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Kendall (@kendalljenner) den

Jenner har også selv delt et billede af stuntet, selvom det er et meget underspillet et taget fra et overvågningskamera i kiosken, hvilket dog understreger, at det nok ikke var en helt tilfældig deroute eller pludselig colatørst, der lå til grund for besøget.

Og ja, det virkede selvfølgelig. Et utal af medier (nu inklusive os) har skrevet om Jenners outfit og farvematchet med Coca-Cola-dåsen. Samtidig foregår der sikkert allerede meget mere af denne slags markedsføring, som vi bare ikke lægger mærke til.

Under alle omstændigheder er det nok meget smart at tage en mere lowkey-tilgang til sådan en reklame – hvis det er det – efter Jenners seneste forsøg på en sodavandreklame, hvor hendes Pepsi-samarbejde forenede internettet i et fælles had.

Læs også: H.E.R. og Kendall Jenner hjalp H&M med at annoncere årets store samarbejde i Cannes

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold