Roskilde Festival slipper årets merchandise – fokus på tidens tendenser

Roskilde Festival slipper årets merchandise – fokus på tidens tendenser
Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker

Om små fire uger bliver et mere eller mindre tilfældigt område i Roskilde til Nordeuropas største musikfestival, som omkring 130.000 mennesker deltager i. Hvis du er en af dem og vil have et minde med hjem – eller mangler tøj til lejligheden – så har Roskilde Festival annonceret årets merchandise-kollektion.

Igen i år er fokus på nogle af tidens streetwear-tendenser – bøllehatten, fleecen, windbreaker-anorakken og selvfølgelig bæltetasken. Festivalen omfavner også batik-looket og har selvfølgelig stylet kollektionen med forskellige cykelbriller, som allerede fyldte en del ved sidste års festival.

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)

Heldigvis er bæredygtighed også tænkt ind, og alle t-shirts og sweatshirts er produceret i økologisk bomuld, mens årets officielle t-shirt ifølge festivalen selv er produceret i 100 procent genanvendte materialer. Overskudsmateriale fra økologiske tekstilproduktioner er blevet skåret til fibre og blendet med fibre fra genanvendte plastikflasker.

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)

Sponsoreret indhold
Der er billethajer og fuskere i farvandet
Undgå at blive snydt: Tjek priserne, køb kun hos officielle kilder, og gå til arrangørens side, hvis du er i tvivl.
Kulturministeriet #billetblind

Derudover er en af skuldertaskerne lavet af materialer fra sidste års Get a Tent-telte, som er blevet indsamlet og genanvendt.

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)

Hele kollektionen er lige kommet til salg på Rfshop.dk og kan selvfølgelig også købes under festivalen i merchandise-boderne.

Læs også: Street style: Distortion på Vesterbro – bøllehatte, sportsmærker og regntøj

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)

(Foto: Nathalie Elizabeth Høgh Walker)