Billie Eilish dyrker igen sit oversize-look i nyt, graffiti-inspireret samarbejde med Freak City

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af BILLIE EILISH (@billieeilish) den


Det er ikke kun med sin musik, at Billie Eilish har domineret 2019. Den 17-årige amerikaners personlige stil, som bygger på oversize streetwear, humor, stærke farver og ikke mindst luksusmærker, der ubesværet blandes med bootleg-designs, har også gjort hende til poppens yngste stilikon.

»Hele min personlighed er baseret på mit tøj«, fortalte hun til Vogue tidligere på året.

Nu er Billie Eilish klar med et designsamarbejde med LA-brandet Freak City, der til fulde kanaliserer popstjernens karakteristiske signatur-look.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Freak City L.A. (@freakcityla) den

Freak City har tidligere stået for Eilish’ scene-looks, som hun blandt andet fremhævede, da hun forleden viste sin enorme turnégarderobe frem. Og designsamarbejdet fortsætter med samme graffiti-inspirerede 90’er æstetik på kollektionens elleve styles, der blandt andet tæller t-shirts, toppe, hoodies, et par cykelbriller og flere udgaver af de knælange basketballshorts, som Eilish altid optræder i.

Oversize tee fra Billie x Freak City

»Jeg vil ikke have, at verden skal vide alt om mig. Det er derfor, jeg går i stort, baggy tøj«, siger Eilish i en kampagne for Calvin Klein, og det er netop med det oversize-mindset, hun har designet kollektionen med Freak City, hvor hun også gør overvejende brug af neonfarverne, som vi så tit ser hende i.

Eilish skrev i weekenden på Instagram, at kollektionen er tilgængelig nu (dog kun som pre-order). Designsamarbejdets officielle releasedato er sat til den 16. september.

Se og pre-order hele kollektionen HER.

Det har i øvrigt været nogle ret vilde dage for Billie Eilish, hvis man tager modebrillerne på. I sidste uge kunne hun nemlig afsløre, at hun igen har landet en stor kampagne som model for MCM sammen med Childish Major. Tidligere på året var hun frontfigur for Calvin Klein.

»Vi er så vant til én måde at leve på, og at andre menneskers livsstil er forkert – nogle gange helt automatisk, uden overhovedet at tænke. Jeg vil udfordre, hvad folk er vant til«, siger hun i forbindelse med MCM-kampagnen.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af BILLIE EILISH (@billieeilish) den

Se Billie Eilish i front for MCM ovenfor

Og at udfordre det, folk er vant til, er uomtvisteligt også udgangspunket for det kommende Freak City-samarbejde, som dyrker alt andet end det typiske popstjerne-look.

Læs også: Poppens yngste stilikon: Billie Eilish seks bedste outfits – fra legesyge til overdrevet farvematch

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold