Kurt Cobains datter og Live Nation står bag ny merchandise med grungeheltens kunst

Kurt Cobains datter og Live Nation står bag ny merchandise med grungeheltens kunst

Nogle vil mene, at det er usmageligt at lave merchandise ud af en eftersigende så antikommerciel musikers kunst – og det kommer de nok også til. Men det skulle ifølge flere kilder være Kurt Cobains egen datter, Francis Bean Cobain, der har kurateret de gamle tegninger og kunstværker, som nu er blevet trykt på t-shirts, sweatshirts og hoodies.

Kollektionen, der har fået titlen ‘Kurt Was Here’, inkluderer omkring 50 af Kurt Cobains værker trykt på tøj, der er sat til salg hos Barneys New York, Selfridges og en særlig webshop lavet til lejligheden. Priserne er høje hos Barneys og Selfridges, hvor en t-shirt for eksempel koster omkring 750 kroner, mens de i webshoppen koster godt 300 kroner.

I webshoppen sælger de også en bog, hvor flere af Cobains kunstværker er samlet. Den koster cirka 700 kroner.

Francis Bean har ikke udtalt sig om projektet, men Rolling Stone har fået følgende udtalelse fra Live Nation:

»Vi mener, at kunstens betydning i dagens sociale og politiske klima er utrolig vigtig, og at det er det rette tidspunkt at dele denne samling af Kurts arbejde med kunstnere, samlere og fans og give dem mulighed for at opleve Kurts eftermæle på en ny måde, og sammen opleve hans vedvarende indflydelse på verden«.

På webshoppen går ti procent af indtægterne til velgørenhedsorganisationen JED, der arbejder med at hjælpe folk med mentale problemer.

Læs også: Courtney Loves angreb på Vetements efter Kurt Cobain-plagiat er helt på sin plads

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold