Mens du venter på albummet: Kanye West klar med ny merchandise

Mens du venter på albummet: Kanye West klar med ny merchandise

Selv for Kanye West er forløbet omkring ‘Jesus Is King’ ved at nå farceniveau, men mens vi altså stadig venter på albummet, så har Kanye netop sat en ny omgang albummerchandise til salg i sin webshop. Denne gang er der tale om en t-shirt, langærmet-t-shirt, sweatshirt, sweatpants, hoodie og cap, der alle tager det enkle design fra vinylen, som han tidligere har offentliggjort, og som har været til gængeligt i pre-order.

Alle designs kommer i sort og den samme blå farve som vinylerne. Men mens man kan købe pladerne i en engelsk version af webshoppen og altså undgå told og moms, så er merchandisen indtil videre kun til salg i den amerikanske webshop, så ja, regn med et toldgebyr og moms. (UPDATE: Nu er størstedelen af tøjet også tilgængeligt i den engelske version af webshoppen.)

Og hvem ved, måske kan du nå at få tøjet (selvom det først bliver sendt om fire til fem uger), før albummet lander. Nej, Kanye har jo sagt, at han ikke går i seng, før det er ude.

Læs også: Kanye West sidder netop nu og færdiggør ‘Jesus Is King’ – har delt officiel trackliste

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af