Tyler, the Creator redder din Halloween – sælger Igor-kostumer

Tyler, the Creator redder din Halloween – sælger Igor-kostumer
Tyler, the Creator som Igor. (Foto: Nicholas Hunt/Getty Images)

Er du også for længst blevet ramt af amerikansk udklædningsfeber, så du glædeligt tager til Halloween-fester i disse dage? I så fald kunne Tyler, the Creator have reddet dig fra en tøjkrise. ‘Kunne’, fordi du nok skulle have opdaget det i går aftes på Instagram, hvis du sådan helt skulle kunne sætte kryds på to do-listen ud for årets Halloween-kostume.

Imens vi har sovet, er Tyler, the Creators fantastiske Igor-look nemlig blevet revet væk fra Golf Wang-webshoppen. Men hey, fortvivl ikke helt. I skrivende stund er der stadig, sådan rent udklædningsmæssigt, den vigtigste del tilbage: den grydeklippede Igor-paryk (som også kommer med to ‘Vote Igor’-badges).

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af GOLF WANG (@golfwang) den

Vi er godt nok også store fans af de farvede, lidt boksede og stumpede jakkesæt, men ja, de er udsolgt i alle tre farvevarianter. Og du kan sikkert finde noget, der kan erstatte den del, hvis du først får fingre i parykken og lidt badges.

Læs også: De 25 vigtigste internationale album i 2010’erne, inklusive Tyler, The Creator

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af