Ugens bedste sneaker-nyheder – vinterklar med Nike, sølv og Fear of God-rygter

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Yeezy-nyt

Det er nok noget andet Kanye-relateret, som de fleste venter på/lytter til lige nu, men alligevel… ikke en uge uden lidt fra rygtebørsen. Kourtney Kardashian har teaset dem, og nu synes Yeezy Mafia at vide, at Yeezy 500 High kommer i salg i december.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af YEEZY MAFIA (@yeezymafia) den

Det meste af designet er løftet fra originalen, som altså bare har fået et højere skæfte. De skulle eftersigende koste 1.300-1.400 kroner.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af The Shade Room (@theshaderoom) den


I den sjovere ende af spektret har Kim Kardashian teaset Yeezys modsvar til Crocs/Birkenstock til børn. De har allerede fået Snoop Dogg til at sammenligne dem med fængselstøfler, så… I en af de to Story-posts i videoen ovenfor kan man også se, at der også er lavet en version med hælstrop. Det vides ikke, hvornår de er planlagt til at udkomme.

Modelhybrid fra Nike

I samarbejde med Cactus Plant Flea Market har Nike lavet en version af Air Force 1-silhuetten med de kendte overdimensionerede bogstaver fra Air More Uptempo. Streetwear-mærket har tidligere samarbejdet med sportsgiganten om en Air Vapormax, og ligesom dengang skulle der denne gang være tale om en Nike By You-variant, hvor man altså selv kan sætte sit præg på modellen.


Den er dog ikke landet herhjemme endnu, men måske kommer den sammen med den minitøjkollektion, som partnerne også har lavet sammen, der skulle komme i salg på mandag den 28. oktober.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Kickwhoshow (@kickwhoshow) den

Fear of God i nye farver

Ja, sorry, vi kører lidt i rygte-overdrive til en start denne gang. Men altså Jerry Lorenzos Nike-samarbejde om Fear of God 1-silhuetten er en af de senere års mest populære modeller, så det bliver interessant at se, om der er hold i, at en ‘oatmeal’-colorway skulle blive sat til salg allerede den 2. november. Looket er stadig enkelt med fokus på de få stærke detaljer og med kigget til den blå luftpude som et visuelt knæk.

Sølv-looket spreder sig

Metalliske sneakers er altid lidt oppe at vende, men der har alligevel været markant flere nyheder de seneste måneder. I denne uge er både Asics og Adidas således også klar med et par sølvvarianter af velkendte modeller. Asics har lavet ædle detaljer på deres tidstypiske GEL-Kayano 5 360, så udendørs-viben får mere byfølelse – eller er vi i rummet her? De koster 1.270 kroner hos Foot District.


Vi er i hvert fald i rummet med denne sølvversion af Adidas’ Micropacer. Modellen er i udgangspunktet ret futuristisk, når flappen skjuler snørebåndene, og i sølv sendes tankerne kun længere ud blandt stjernerne. De er vist kun til salg hos japanske Atmos, så det er måske lidt omstændigt at købe dem, men…

Adidas-genopliver endnu en ZX-model

Vi har fået flere af modellerne tidligere i år, og nu tager Adidas Consortium så fat i ZX 8000 i den originale blå og gule colorway. Den er ovenikøbet lavet i mere afdæmpede farver, så det skal se ud, som om du har haft den i skabet i de 30 år, der er gået, siden modellen først ramte markedet. Naked får skoen på hylderne til 1.100 kroner fra den 16. november.

En bunke Air Jordan 1

Frem mod jul har Nike en hel række af Air Jordan 1-varianter linet up, både egne og samarbejder med blandt andre Edison Chen, FACETASM og Ghetto Gastro. Blandt modellerne finder man også den første Air Jordan 1 FlyEase, der er et lynlåssystem, som gør sneakers lettere at få af og på. De første varianter er landet, og resten kommer dryppende frem mod den 7. december.

Sneaker-drip

Det er set før, men altså, det ser stadig fedt ud, når 424 har dyppet en hightop læder-sneaker i matchende gummi. Det giver et fedt knæk til det ellers strømlinede design – de fås også i en hvid colorway med hvidt gummi – også selvom det måske er mindre praktisk at gå på, eller hurtigt slides af sålen. Til gengæld koster de 4.184 kroner hos Browns, men måske kan man selv lave looket på et par gamle sneakers?

Vinterklar med Nike

Utroligt mange brands har lanceret Gore-Tex-versioner af deres sneakers de seneste uger, så de kan klare det våde vejr. I denne uge har Nikes militærinspirerede underlinje THE10TH også annonceret to modeller. Først en Air Force 1 Winter GTX, der har Gore-Tex i sin ripstop-nylonindersok, som også kan lukkes helt tæt om anklen med en træksnor. Den kommer også i en sort og en hvid colorway. Sneakersnstuff sælger alle tre for 1.599 kroner fra den 1. november.


Det er også THE10TH, der står bag Nike Xarr. Her lader snuden også til at have hentet inspiration fra Air Force 1, men derudover er vi mere over i militærverdenen her med ruskind- og lærreddetaljer og en kraftig sål. Vi er ikke helt sikre på, hvordan snørering fungerer med det ekstra sæt huller, men det tilføjer et unikt look til modellen. Den koster 1.200 kroner hos Nike.

Puma genopfinder 80’er-model

Arkiverne er guldgrubber for de etablerede sportsmærker. Nu er det Puma, der har været i kælderen, men i stedet for blot at genudgive deres Fast Rider slipper de også to nyfortolkninger af modellen.


Style Rider og Future Rider tager begge udgangspunkt i originalen, men giver den et mere moderne look med henholdsvis en blok i hælen og en bølget kant langs mudguard’en.

Naked sætter de to nye silhuetter til salg i morgen, mens Titolo har alle tre til salg.

Læs også: Sneaker Banquet vender tilbage – indtager ny location

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af