‘Baby Yoda’ har selvfølgelig allerede fået sin egen merchandise

‘Baby Yoda’ har selvfølgelig allerede fået sin egen merchandise
‘Baby Yoda’ i 'The Mandalorian'.

Selv for alle os, der må vente til foråret med at kunne se ‘Star Wars’-serien ‘The Mandalorian’, når Disney+ kommer til Danmark, er ‘Baby Yoda’ allerede blevet et fænomen takket være internettet, og nu har Disney lanceret en større merchandise-kollektion med den nuttede grønne skabning.

Egentlig referrer serien vist til figuren som ‘The Child’, og der er altså ikke tale om Yoda i en yngre udgave, men derimod om et ‘barn’ af samme race som den velkendte Jedi Master. På den nye merchandise optræder ‘The Child’ også på nogle af produkterne.

Til en start var figuren ellers ikke at finde på den officielle merchandise, fordi den skulle være en overraskelse, men siden premieren for et par uger siden har Disney altså valgt at udnytte karakterens popularitet.

I Disneys egen webshop findes der nu alt fra t-shirts og tote-bags til en kaffekop og smartphone-covers med figuren på. Det er dog ikke muligt at få det sendt til Danmark, men heldigvis findes flere af produkterne også hos Amazon. Vi er dog ikke helt sikre på autenciteten af alt merchandise hos Amazon, men man kan måske krydstjekke med udbuddet hos Disney.

Og mon ikke Werner Herzog skal have noget merchandise? Den tyske filminstruktør, der også spiller en rolle i serien, har i hvert fald allerede erklæret sig som stor ‘Baby Yoda’-fan.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af