Rihanna vandt til Fashion Awards – både pris og på den røde løber

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af British Fashion Council (@britishfashioncouncil) den

Det kan godt være, at de fleste fans helst ville have noget ny musik fra Rihanna snart, men man må sige, at megastjernen i det mindste ikke bare chiller med sine millioner. De seneste par år har hun nemlig gjort en imponerende entré i modeverdenen. Så imponerende, at hun nu står som en dominerende kraft i den kommercielle ende af spektret, men også en indflydelsesrig en. Med sit voksende Fenty-imperium har hun sat fokus på mangfoldighed, ligesom hendes nye luksusmærke Fenty har været med til at give luksus et nyt look.

Og det var LVMH-samarbejdet, hun blev hyldet for i aftes i London, da British Fashion Council uddelte deres årlige Fashion Awards. Her vandt Rihanna og Fenty nemlig for årets ‘Urban Luxe’, en kategori der nærmest var skræddersyet til hende og brandet. De vandt foran Alyx, Marine Serre, Martine Rose og Moncler Genius.

Rihanna fik overrakt prisen af Tyler, The Creator og Janet Jackson.

Udover prisen satte Rihanna selvfølgelig også sit præg på den røde løber inden showet, da hun ankom med ASAP Rocky. Hun var iklædt et turkist look, specialdesignet fra Fenty, selvfølgelig, der viste noget af brandets proportionsleg med den ultrakorte kjole og den mangedobbelte tylskjorte, som Rihanna selvfølgelig bar off-the-shoulder. Og så toppede hun looket med cornrows, der i hvert fald satte ‘urban’ i hendes ‘Urban Luxe’-vinderkategori.

Blandt aftenens andre vindere var Daniel Lee fra Bottega Veneta for accessories-designer, årets britiske designer (womenswear) og årets designer, ligesom Bottega Veneta blev årets brand. Kim Jones blev årets britiske menswear-designer for sit arbejde hos Dior, mens Bethany Williams blev årets opkommende britiske menswear-designer. Adut Akech blev årets model, og Naomi Campbell fik en Fashion Icon-pris.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold