Port Friendly på RUST i aften

Port Friendly er produktet af et par gutter som mødtes i gymnasietiden. I dag er de kendte og etablerede kunstnere med pladekontrakt og spillejobs. I aften kan de opleves på RUST.

Port Friendly udgav deres første plade "Welcome to Port Friendly" i 1996, med skamrosende ord og stor popularitet til følge..

Efter succesfulde anmeldelser og en masse koncerter i England, vender bandet hjem og efter en kort pause inspiller de endnu en plade; "Lordship Lane" (opkaldt efter deres annonce i London). Pladen udkommer i 1999 og blev optaget ved døbefonden i Østerbros Kildevældskirke.

Samme år spiller Port Friendly koncert på Roskilde Festival og slutter af med en række jobs rundt om i England for at bakke op om pladen, der netop er udkommet her. Også i England følger lovord pladen med på vejen. I 2000 nomineres Port Friendly til en grammy for “bedste roots-udgivelse".

Efter en tid som duo og endnu en rummelig pause vender Port Friendly nu tilbage i bandformatet. Nye sange introduceres, og en endelig konstellation dannes: Martin Lose og Martin Krogh udgør nu den faste rytmegruppe, der lægger deres til indspilningerne på Port Friendly’s nye, kommende album; “Heading For The Sun", som er produceret af Peter og Sebastian i samarbejde med Per Buhl Acs.

"Heading For The Sun" er Port Friendly’s første udgivelse på Glorious Records.

Port Friendly er:

Sebastian Høeg Gulmann: Sang, guitar m.m.
Peter Neergaard Henrichsen: Sang, guitar, klaver m.m.
Martin Lose: Trommer
Martin Krogh: Bas

Kl 21:00 / entré: 60,-