Port Friendly – rigtig rar og rolig rock på Rust

Forholdsvis mange havde denne 1. maj lagt fanerne fra sig (hvis de dog overhovedet havde haft fat i dem) og begivet sig ind på Rust for høre Port Friendly spille live for første gang i næsten et år – deres pladereception for en lille måned siden undtaget.

At dømme på folks reaktioner under og efter koncerten, fik de, præcis hvad de var kommet for – en omgang rigtig rar og rolig rock fra det københavnske band, der den 7. april smed deres tredje album “Heading for the Sun” på gaden.
Med en nogenlunde ligelig blanding af numre fra alle tre albums, et par uudgivne numre samt et enkelt covernummer (Neil Youngs “Ain’t that a lot of Love”) havde de sammensat et rigtig dejligt sæt, der virkede som fortræffelig rundtur i deres musikalske univers og en god lektion i vokalharmonier. Et par kiks blev det dog til, da Peters vokal ramte godt og vel ved siden af – umiddelbart efter både han og Sebastian havde stået og forklaret, at de faktisk hverken kan spille eller synge, og derfor gør det begge to for at kompensere for hinanden… Og da de på to numre måtte begynde forfra, fordi trommerslageren Martin ikke var helt med på, hvad der skulle spilles.

En virkelig fornøjelig ting ved koncerten var også, at mange af de ældre numre fra “Welcome to Port Friendly” og “Lordship Lane” havde fået en lille drejning og var blevet en smule mere rockede i forhold til studieoptagelserne. “Miss G” og “Take Me to Paris” havde endda fået nærmest shoegaze-agtige slutninger, der også blev hjulpet godt på vej af Christians keyboard.

Jeg tror, man skulle have gjort sig rigtig meget umage for ikke at forlade Rust bare en lille smule gladere, end da man kom.

Port Friendly’s officelle hjemmeside

Foto: Sandra Greig

Sponsoreret indhold
Queer-perle er »en af årets mest centrale film«
To af tidens største skuespiltalenter, Chloë Grace Moretz og Sasha Lane, viser deres værd i ‘The Miseducation of Cameron Post’. Find billetter her.
41Shadows