Nik & Jay har solgt 100.000 albums

Nik & Jay står nu bag den bedst sælgende danske rap/r&b debut nogensinde.

Duo´ens debutalbum har netop rundet de magiske 100.000 solgte eksemplarer uden at have en eneste TV-reklame.

Det er hits som "HOT!" og "Elsker Hende Mere", der sammen med over 100 forrygende liveshows på under 1 år har gjort Niclas og Jannick til to af tidens største danske navne. Debutalbummet kom ud i sensommeren 2002 og har ligget på hitlisten lige siden. Det er også blevet til 2 priser ved DMA (Danish Music Awards), hvor duoén modtog en pris som "Årets Nye Navn" og for "Årets Danske Hit" (HOT!)

I naturlig forlængelse af succesen udgiver dueon en DVD med titlen "Det Vi Gør", som kommer d. 23. juni. Således bliver Nik & Jay blandt de første danske kunstnere til at tage dette hastigt voksende medie alvorligt – og duoen gør det med et sandt overflødighedshorn af billedmateriale, samlet specielt til denne udgivelse. Det er ikke bare en samling videoer sat sammen med et interview – men til gengæld et omfattende og særdeles underholdende billedmateriale, der viser alle sider af Nik & Jay, både på og bag scenen:

Koncertoptagelser
De heftige optrædener fra Danish Music Awards og Zulu Awards
En dag med Nik & Jay (fra radiointerview kl. 7 til fest klokken 2 om natten)
Behind The Scenes-optagelser fra Nik & Jays store Danmarks Turné
Stort interview med Nik & Jay
Arkiv optagelser (Nik & Jay fra før de blev stjerner…)
Helt nye stillbilleder lavet af mesterfotografen Morten Jerichau
Videoerne til "Hot" og "Elsker Hende Mere"

Sponsoreret indhold
Indrøm det. Du får ikke fikset din cykel.
Skift til et Swapfiets-abonnement og få en billig, lækker cykel, der er køreklar – hele tiden. Gå efter det blå forhjul, og læs mere her.
Swapfiets
Sponsoreret indhold