Incubus – lækkert band, ulækker lydmand
Incubus er et klassisk eksempel på The American Rock’n’Roll Dream. Fem unger mødes på en amerikansk high school, laver et band, skriver et verdenshit og resten er historie. I 1999 væltede de stort set alle radio- og tv-stationer med sange som ‘Pardon Me’ og ‘Drive’ fra albummet ‘Make Yourself’.
Nu var de så nået til KB Hallen i København, og fem år var gået siden gennembruddet. Gennemsnitsalderen i Incubus er omkring 25, og det samme gjorde sig gældende blandt det 2000 mand store publikum. Folk var stopfulde af forventninger, for Incubus har på deres udgivelser en ret skarp evne til at spille og synge MEGET overbevisende. Det er, som man siger i Jylland, “lige i skawet”.
Fra første slag på storetrommen syntes én ting klart. Deres lydmand måtte være stiv! Det var han bare ikke… Han kunne såmænd bare rigtig rigtig godt lide bund, så hele KB Hallen var ved at rasle fra hinanden på grund af aaaaalt for meget storetromme og bas. Jeg har hørt mange mange koncerter i KB Hallen og ved, at det kan lyde varierende, men det her var usmageligt. Mange af bandets detaljer druknede totalt i bulder, og det ændrede sig ikke på noget tidspunkt.
Trods det, lykkedes det alligevel Incubus at levere en rigtig god koncert. DJ Kilmore og guitarist Mike Einziger havde begge to konstant overraskelser i ærmet i form af alternative lyde, og det løftede virkelig lydbilledet op på et højere plan (hvis man ellers kunne høre det for jordskælvslydene…). Og for første gang i ti år var der plads til tromme og bassolo (hvilket var røvsygt), men på den anden side åd de glade fans det råt. Jeg hentede hurtigt en ny kildevand mens det stod på, og gik på den måde ikke glip af aftenens hovedperson.
Og det var helt klart sanger Brandon Boyd. Han var så cool, så overbevisende og på alle måder på toppen. Ikke en tone var falsk i de ellers til tider lidt snørklede melodier. Han var tydeligvis den af drengene, der var mest tilstede, og man savnede faktisk lidt, at resten af bandet havde den samme indlevelse. Til tider fremkaldte Boyd minder om Faith No Mores Mike Patton, når han kastede sig ud i sange som ‘Privilege’ og ‘The Warmth’, men også deres nyere materiale sang han, som om han aldrig havde lavet andet.
Incubus holdt, hvad de lovede – de spillede fedt, sangene holdt vand live, budskabet var tydeligt og Brandon Boyd var klasse! Eneste alvorlige anke var lydmandens jord i ørerne.