
Soul- og r’n'b-legenden Stevie Wonder, der selv har været blind siden barndommen, udgiver nu verdens første musikvideo for blinde og svagtseende.
Således udkommer videoen til nummeret ‘So What the Fuss’ fra Wonders kommende album i to versioner. En til de traditionelle musikkanaler og en til musikkanaler, der benytter den specielle Second Audio Programming-teknologi.
SAP-teknologien giver mulighed for at udsende flere parallelle lydspor til de samme billeder, og således vil blinde-versionen af videoen til ‘So What the Fuss’ byde på et forklarende lydspor indtalt af rapperen Busta Rhymes.
"Hele ideen er, at der er 10 million mennesker, der er blinde eller svagtseende og som ikke har mulighed for at opleve musikvideoer… hvorfor skulle de ikke have den mulighed? Det her må ikke blive den første og sidste ‘video description video’. Det er meget større end mig. Vi må gøre, hvad vi kan for at gøre den teknologiske legeplads til et sted for alle," udtaler Wonder.