Roskilde 05: Brian Wilson Рet hyggeligt farvel og p̴ gensyn

Sjældent har noget været sÃ¥ hyggeligt, som da Brian Wilson indtog Orange scene pÃ¥ Roskilde Festivals sidste aften. Især med Beach Boys-mesterværket ‘Pet Sounds’ revolutionerede han popmusikken for altid, og sÃ¥ har han i sin karriere skrevet nogle af de mest fremragende ørehængere i musikhistorien.

Derfor appellerede han til et enormt bredt spekter af festivalens deltagere, og unge som gamle fik sunget, danset og hævet humøret endnu en tak opad. Ikke mindst takket være det lune sommervejr, for hvis der overhovedet er noget musik, der egner sig til et sådant, så må det være den gamle Beach Boys-frontmands.

I og for sig var der ingen overraskelser på programmet denne aften. Brian Wilson forsøger ikke længere at revolutionere noget som helst, ligesom hverken han selv eller det 10 mand store orkester brillerede med nogen overvældende teknisk kunnen. Til gengæld var glæden i højsædet, og gud ske lov for det. Som en anden hyggeonkel sad Wilson i sin obligatoriske hawaiiskjorte og smilede oprigtigt, og det smittede som bare pokker.

Alle vidste, at vi netop havde oplevet historien vingesus, og det sammenlagt med det fabelagtige vejr, nogen af verdens absolut bedste sange, Wilson og bandets glæde og fællesdans pÃ¥ scenen og ikke mindst mindet om en fantastisk uge, gjorde koncerten til en optimal symbolsk afslutning pÃ¥ Ã¥ret festival. Onde tunger vil med rette kunne pÃ¥stÃ¥, at det var billigt sluppet af Wilson med en sÃ¥dan “greatest hits”-koncert, men personligt er jeg overordentligt glad for, at netop Brian Wilson slap sÃ¥ billigt.