Nye navne til Spot Festival

Det dansk/engelsk/japanske kollektiv Blue Foundation med deres stemningsfulde dub og andet iørefaldende ditten datten er skrevet på plakaten til sommerens Spot Festival, der finder sted i Århus den 2. og 3. juni.

Fra Finland får festivalen fint besøg af det ekstatisk eksperimenterende rockband KTU, der har akkordeon-virtuosen Kimmo Pohjonen i front og backing fra de to King Crimson-stjerner Trey Gunn og Pat Mastelotto.

Ligeledes finske Aavikko byder ifølge festivalen på "instrumentalkompositioner brygget på en charmerende sammenblanding af 60’ernes beachrock, 80’ernes computerspilsmusik og tidløse popmelodier."

Spot Festival præsenterer desuden for anden gang sit radioprojekt ‘Sangskrivning i rødt, hvidt – og blåt’, hvor de danske sangskrivere Rasmus Nøhr og Camille Jones og deres norske kollegaer Marthe Valle og Thom Hell hver især medvirker med et par sange, der backes op af det norske rockband Real Ones.

Den danske rocktroubadour Mads Langer, der tidligere på året udsendte debutalbummet ‘Attention Please’, er også at føjet til programmet.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold