De mystiske mørkemænd i Tool indtager Roskilde Festival for anden gang. Mød bandets reserverede frontmand Maynard James Keenan til en snak om kontrol, ironi og metafysik.
Dér sidder han, den mystiske mand. Bleg, anonymt klædt på, kasketten trukket godt ned i panden, stemmen er lav, næsten hviskende, han ville være undselig, hvis det ikke lige var for hans øjne, intelligente øjne, der lige nu udtrykker en blanding af skepsis og ligegyldig kedsomhed. Tool, og specielt forsanger Maynard James Keenan, er ikke ligefrem kendte for at være medieliderlige, og man har da også fornemmelsen af, at han ikke decideret brænder efter at bruge sin tid på at tale med pressen. Men for Maynard er det et nødvendigt onde, en del af den mediestyring, som jeg allerede i perioden op til interviewet har oplevet flere eksempler på. Jeg har skullet underskrive flere svært forståelige kontrakter for overhovedet at få lov til at lave interviewet. Tool værner om deres kunst som få andre. Kortene bliver holdt tæt ind til kroppen.
Kontrolfreaks
»Jeg synes, kontrol er et lidt negativt ord«, siger Maynard, da jeg spørger ind til Tools trang til at styre alle detaljer omkring deres kunst. »Men vi prøver at orkestrere tingene, så det hele giver mening, og det hele kommer ud til folk på én gang«, siger han i et bestemt tonefald.
Kontrolfreak er måske den umiddelbare tanke, når man hører en udtalelse som den her. Men omvendt har jeg også en vis forståelse for denne paranoia, denne frygt for at give slip. For Tool bliver som få andre kunstnere udsat for nærmest paranoid overfortolkning af deres fans. Gå dig en tur på internettet, og du vil finde rige eksempler på storstilede teorier om deres kunst. Men det er ifølge Maynard helt i orden. Bare bandet først har haft mulighed for at præsentere »den fulde og rene idé på én gang«, så fortolkningsprocessen kan starte på deres vilkår. Igen handler det om kontrol.
MÃ¥ske ville det ogsÃ¥ lette lidt af trykket hos Tools fanlegion, hvis der ikke gik sÃ¥ forbandet lang tid mellem hvert album. Men i det mindste er Tool altid ventetiden værd. De har fra starten i de tidlige 90′ere holdt et næsten umenneskeligt højt kunstnerisk niveau, bÃ¥de nÃ¥r det kommer til musik og visuelt udtryk, og de har konstant udforsket og videreudviklet deres lyd, gÃ¥et fra rÃ¥ alternativ art-rock til metallisk progrock for det nye Ã¥rtusind.
Men pÃ¥ deres seneste album ’10.000 Days’ har de valgt en form for fremgang gennem regression og har i samarbejde med Queens of the Stoneage-produceren Joe Baresi fundet tilbage til noget af den rÃ¥hed, der prægede deres tidlige udgivelser. »Joe er en rigtig ‘guitar-mand«, siger Maynard. »Han er til Led Zeppelin og den slags ting. Dave Bottrill (der producerede Tools sidste to album, red.) er rigtigt god til at indfange nogle barokke nuancer i musikken og blødgøre kanterne, sÃ¥ man fÃ¥r den her store, detaljerede Tool-lyd. Men denne her gang tænkte vi: »Fuck det, lad os bare lave et rÃ¥t album og give det den her lydmæssige kant, som vi har manglet pÃ¥ de sidste par album««, siger han, mens antydningen af et rebelsk smil formes i mundvigen.
Verdens bedste aprilsnar?
Netop den rebelske, djævelske side af Maynard James Keenan fik hele verden et godt eksempel på, da han og resten af bandet i 2005 lavede en aprilsnar af format, hvor de lod det lække, at indspilningerne til det nye album var udsat på ubestemt tid, fordi Maynard havde fundet Jesus og forladt bandet. Et stunt, der ifølge forsangeren næsten virkede lidt for godt.
»Folk er nogle tumper, jeg fatter det simpelthen ikke. Da vi fandt pÃ¥ den her aprilsnar, sagde de fleste af vores venner, at det var for langt ude. Hvorfor skulle nogen tro pÃ¥ det, oven pÃ¥ alle de udtalelser du har leveret mod organiseret religion? Men sÃ¥ gjorde vi det, og folk flippede totalt ud! Der er sgu ikke noget at sige til, at George fucking Bush vandt valget – i er nogle forbandede tÃ¥ber!«, nærmest skriger og sukker Maynard pÃ¥ en gang, mens han apatisk falder tilbage i sofaen. »Og det her er vores fans, vi snakker om! Jeg havde lyst til at finde frem til hver enkelt af dem og smække dem en pÃ¥ siden af hovedet. VÃ¥gn nu op folkens, det var en joke. Folk har ingen ironisk sans længere. Alt bliver taget sÃ¥ skide seriøst«.
Men sÃ¥ igen. Grunden til, at aprilsnaren gik rent hjem, er nok ogsÃ¥, at Tool altid har flirtet med de mere esoteriske sider af religion og metafysik, fra jødisk kabbalah til sort magi. Mange ville nok beskrive deres mystiske og hypnotiske musik som en bevidsthedsudvidende rejse i sig selv. Og bandet har aldrig været bange for selv at spille med pÃ¥ de obskure rygter om astrale rejser og okkulte ritualer, der klynger sig til dem. For eksempel har der pÃ¥ Tools hjemmeside for nylig kørt en lettere bizar føljeton om en dæmon ved navn Obelisong, som bandet efter sigende fremmanede under en gang ‘Ã…nden i glasset’, og som gav gode rÃ¥d om de svære beslutninger under indspilningerne af ’10.000 Days’. SÃ¥ tager de i virkeligheden bare pis pÃ¥ os med de her berygtede okkulte tendenser? Er det hele bare ‘tounge in cheek’? Nej ikke helt, siger Maynard.
»Alle de her discipliner handler om at nÃ¥ et højere bevidsthedsniveau og udforske verden omkring dig, at være et bevidst væsen og finde en mÃ¥de at fungere i universets væv af trÃ¥de og mønstre’, starter han lettere kryptisk. Men nÃ¥r du begynder at tage tingene for seriøst, sÃ¥ har du misset pointen. De fleste af de her filosofier er i bund og grund fundamentalistiske. De har deres perfekte geometrier, som de mener beskriver verden. Men det er jo kaos, vi konfronteres med derude. Og du er nødt til at være i stand til at ride med pÃ¥ det her kaos og forstÃ¥, at alt konstant er i bevægelse. SÃ¥ selvom det er inspirerende at se fans, der sætter sig ned og virkelig dissekerer vores ting udfra ideen om en eller anden perfekt geometri, sÃ¥ tager de samtidig ogsÃ¥ tingene lidt for seriøst. For hvis du blot begynder at synge sangene, sÃ¥ har du pÃ¥ en mÃ¥de allerede opnÃ¥et alt det, du prøvede at finde frem til. Selve sangen udtrykker den selvsamme geometri, som du sidder pÃ¥ internettet og søger efter. Det er der alt sammen lige dér, i en eneste node, eller i en eneste solopgang. Nyd det, og lad være med at stresse sÃ¥ meget over det«.
Tool kan opleves på Orange Scene lørdag kl. 22.30.
