Opsamling 2006: Under Byen

Som vi skrev i Soundvenue Magazine tilbage i foråret, da Under Byen udgav sit tredje album, ‘Samme stof som stof’, så er århusianerne en genistreg tegnet med en sprittusch af den permanente slags. Siden de kiggede op fra undergrunden i 1999, har deres stormfulde rock-hybrid skilt sig markant ud fra resten af den danske musikscene, ligesom udlandet stille og roligt har fået øjnene op for deres specielle lyd. Under Byen har lige afsluttet en imponerende Danmarks-turné, hvor hele 11 byer kunne opleve bandets kraftfulde live-show. Vi hev århusianerne ud af julestressen og bad dem nævne årets tre vigtigste udgivelser.

»Sandheden er, at vi ikke har hørt så mange plader fra i år. Men her er tre plader lavet af nogle vi kender. Eller tror vi kender, eller kender venner. Eller noget. Og de er helt sikkert fede. Og tre flotte covers. Som man ikke kan fildele. Internettet er ueffent«.

Oceano da Cruz – ‘Rocksploitation/No More Oceanomania’
Lyt til numre fra albummet her
website
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Efter sigende er der ikke nogen, der med sikkerhed ved hvem Oceano da Cruz er. Men pladen er så god, at man burde være ligeglad. Og så er liner notes’ene så lange, at de starter på coverets forside«.

Johns Lunds – ‘Johns Lunds’
Lyt til numre fra albummet her

»For enhver med ornitologisk interesse er denne fugleelsker uundgåelig. Musikken sender én i skoven med kikkert. Der er masser af truthorn, og coveret er flot med måger på. Det kan vi ikke stå for«.

Frisk Frugt – ‘Guldtrompeten’
Lyt til nummeret ‘Yes, nu skal vi ud i bilen og vi bestemmer selv hvad vi må’ fra albummet her
website
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Frisk Frugt har nogle flotte tekster, der helt er renset for socialrealistisk skam. Her er liv og glade dage. ‘Guldtrompeten’ har tydeligvis medbragt sit gode humør. Inder-coveret kan formes som en pibe«.

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold