Firehouse fejrer fødselsdag

Det københavnske lydsystem Firehouse fylder to år og har valgt at fejre det i samarbejde med Ruba’Dub Sundays ved at indtage Stengade 30 søndag den 13. maj.

Ved eventen vil Firehouse præsentere deres nye mixtape, ‘Mastermind Computer Style II’, hvor de med 46 sjældne numre har gravet dybere i den digitale dancehall, som de også dyrkede med deres første mixtape af samme navn.

Udover Firehouses egen optræden vil det svenske lydsystem Safari Sound indtage pladsen bag pulten.

På førstesalen er der dømt girl power, når den snart albumdebuterende danske duo JaConfetti indtager scenen efterfulgt af de to djs Lady Smita og DJ Husmor.

Firehouse fødselsdag med JaConfetti og Safari Sound
Søndag den 13. maj, kl. 22.00
Stengade 30, København N
Entre: kr. 50,-