Caribou 'Andorra'

I indieverdenen er det blevet lidt af en begivenhed, nÃ¥r Dan Snaith udgiver et nyt album – først som Manitoba, indtil Dictators-medlemmet Hansom Dick Manitoba sagsøgte ham for det, og siden som Caribou. Nu sker det for fjerde gang.$0 $0 Noget af det, der gør det til en begivenhed, er, at Snaith har det med at have rykket sig siden sidst. Det har han ogsÃ¥ denne gang. For første gang er der vokal pÃ¥ samtlige numre, og Snaith har i det hele taget taget et pænt skridt hen imod den mere rendyrkede popplade – stadig af den drømmende, smÃ¥psykedeliske og eksperimenterende slags med alle detaljerne og ideerne, men ikke desto mindre en popplade.$0 $0 Heldigvis er det ikke blevet mindre spændende af den grund. Udover de smÃ¥ fine detaljer og det opfindsomme trommespil, der efterhÃ¥ndenden er blevet et af Snaiths varemærker, giver hans brug af elektroniske elementer og referencer til andre genrer masser at glæde sig over. SÃ¥ledes er der stadig, selvom albummet er særdeles helstøbt, stor spændevidde mellem de mest catchy pop-hooks og eksempelvis den fine og næsten trance-agtige lukker ‘Niobe’.