My Life: Thomas Troelsen

My Life: Thomas Troelsen

Det er efterhÃ¥nden lang tid siden, han stod i front for Superheroes. I øjeblikket ryster Thomas Troelsen det ene hit efter det andet ud af ærmet med sit længe ventede projekt, Private, uden at se tilbage. Men selvom fremtiden ser lys ud for popsnedkeren, der sværger til skræddersyet tøj, fordi han ikke kan passe andet, sÃ¥ er han mest til smørrebrød og har senest produceret for Steffen Brandt & Co. pÃ¥ TV-2′s netop udsendte 16. album.

Det bedste album lige nu?
»Det er stadig Prefab Sprouts ‘Steve McQueen’, selvom den er fra starten af 80′erne. Jeg bliver aldrig træt af den, for det er simpelthen et mesterværk, der overgÃ¥r alt. Lyden er hverken trendy eller cutting edge, men melodierne og teksterne er vidunderlige. Det er en genistreg, der bliver umulig at slÃ¥ for fremtidige artister«.

Dit yndlingsnummer lige nu?
»Jeg har for meget damp til at kunne have et yndlingsnummer. Men jeg lytter meget til nogle Edvard Griegs pianostykker for tiden«.

Din sidste store koncertoplevelse?
»Paul McCartney sidste gang i Parken i 2006, tror jeg (det var 2003, red.). Det er meget sjældent, jeg bliver rørt, men det var virkelig en uforglemmelig oplevelse med to en halv times højdepunkter med de bedst komponerede sange til dato. Han må være en af de dygtigste sangere på denne jord, så der kan vi andre altså godt pakke sammen på alle fronter«.

Hvor gik din sidste rejse hen?
»Jeg tror, det var München, hvis man kan kalde det en rejse, da jeg skulle optage vokaler med et band i et ‘nordvestkvarter’. SÃ¥ der var ikke sÃ¥ megen alpeidyl«.

Årets bedste køb?
»Pantherella silkesokker. De er så dejlige at have på. Jeg ønsker mig dem til jul«.

Hvor har du sidst købt tøj?
»Jeg køber aldrig tøj, da jeg aldrig kan passe noget. Jeg får det syet i stedet. Det bliver højst til nogle sokker, seler, tørklæder eller handsker«.

Hvilken ny film vil du anbefale andre at se?
»’Inland Empire’. Har ikke selv set den endnu, men jeg er sikker pÃ¥, at anmelderne tager fejl – som de altid gør. For jeg er sikker pÃ¥, at den er rigtig god«.

Hvilken bog har du sidst læst?
»Stieg Larssons sidste to bøger, ‘Pigen der legede med ilden’ og ‘Mænd der hader kvinder’. De er god underholdning. Jeg var med i ‘Smagsdommerne’ pÃ¥ DR2, hvor jeg fik læst den forfærdentlige bog ‘Drømmefakultet’ af Sara Stridsberg, hvilket var skrækkeligt spild af tid«.

Hvilken hjemmeside har sidst udvidet din horisont?
»Jeg kigger meget på blogs om alt muligt. Gadgets, rejseportaler, design og mad. Jeg synes, LuxuryCulture.com har nogle spændende features om hoteller og restauranter«.

Hvem ser du mest op til?
»Alle der opfører sig som ordentlige og søde voksne mennesker«.

Dit stamsted?
»Det må være Bleu på Skt. Petri (hotel i Indre By, København, red.). Der spiser jeg ofte. Det er hyggeligt og nede på jorden, der er altid plads i den store restaurant og så er maden fantastisk. Og så spiser jeg frokost dagligt på Aamanns (restaurant på Østerbro, red.), der har byens bedste smørrebrød! Det er utroligt, at smørrebrød har et så dårligt image, når det er så godt«.

Din sidste gode gerning?
»Spørg min mor«.

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK