The Storm på scenen til P3 Guld

Når Danmarks Radio afholder P3 Guld fredag den 11. januar i det gamle Radiohusets Koncertsal bliver det med verdenspremiere på den første single fra Pernille Rosendahl og ex-Mew-bassisten Johan Wohlerts duo-projekt The Storm.

Duoen, der udover det musikalske samarbejde er gift og har fået et barn sammen, udgiver debutalbummet ‘Where the Strom Meets the Ground’, den 11. februar. Det sker efter et halvt års ophold og indspilninger i Arizona, USA. Det har således været omgærdet af spænding, hvilken musikalsk retning de to ville bevæge sig i.

Til prisuddelingen, der transmitteres direkte på DR2 fra kl. 21:00 med Peter Palshøj som vært, optræder desuden The Raveonettes, Figurines, Ida Corr, Isam B., Turboweekend, Suspekt, Ataf, JaConfetti og Burhan G.

P3 Guld
Fredag den 11. januar, kl. 21:00
DR2