Dansk sangerinde signet på Bella Union

Det engelske pladeselskab Bella Union (Midlake, Explosions In The Sky) har netop fået sit andet danske navn i stalden. Det forholdsvis ubeskrevne blad i danske musik Our Broken Garden har netop skrevet under med selskabet og følger dermed i fodsporene på odenseanske The Kissaway Trail.

Bag navnet gemmer sig den danske sangerinde Anna Brønsted. Hun har i en årrække turneret som musiker for blandt andet Efterklang og Lise Westzynthius, men har i al stilfærdighed fundet tid til at indspille debut-ep’en ‘Lost Sailor’ i fællesskab med blandt andet allestedsnærværende Moogie Johnson, guitaristen Søren Bigum og netop Lise Westzynthius.

Det toneangivende engelske Q Magazine har i dag udvalgt sangen ‘When Your Blackening Shows’ til ‘Track of the Day’. Læs begrundelsen her.

‘Lost Sailor’ udkommer i slutningen af april, og til maj kan Our Broken Garden opleves på SPOT Festival i Århus. I Danmark udkommer Our Broken garden på Efterklangs pladeselskab Rumraket.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold