Reportage: Live Contest-finale

Foto: Tobias Lauesen (www.syksephoto.com)

Fredag aften skulle vinderen af årets Live Contest findes. Gennem de seneste måneder har hundrede udvalgte bands konkurreret på spillesteder landet over, og de var nu blevet skåret ned til fire, der satte hinanden i stævne i Amager Bio. På højkant stod blandt andet et job på Pavillion Junior-scenen på årets Roskilde Festival og en tarif-betalt landsturné, så der var grunde nok til at spille op til sit bedste.

Majorian
Den altid svære opgave som første deltager var tilgået eksil-bornholmerne i Majorian, der gik på præcis klokken 20, hvorfor en del af de fremmødte i Amager Bio stadig stod i kø i garderoben. Forsangerinden Maria Mortensen måtte bære ansvaret som eneste tilbageværende kvinde i konkurrencen, men det lod nu ikke til at tynge hende det mindste. Iført gul kjole og med en stemme og et kropssprog, der mest af alt mindede om Pernille Rosendahl, var hun bandets naturlige omdrejningspunkt, der fik kompetent og afmålt modspil af de fire instrumentalister. De drømmende kompositioner, der bar antydninger af det tidlige Swan Lee, gled over i hinanden og fyldte rummet helt til loftet. Særligt ‘ Truth Telling Peekholes’ med sin langsomme opbygning og fængende orientalske omkvæd var et godt bevis på bandets veludviklede og godt sammentømrede udtryk, der også faldt i publikums smag og senere sikrede Majorian aftenens publikumspris.

Sponsoreret indhold
Original, brutal og stjernespækket thriller
’12 Years a Slave’-instruktøren Steve McQueen er tilbage med den anmelderroste, hæsblæsende heist-film ‘Widows’. Find billetter og spilletider her.
Nordisk Film

Magnus Fra Gaarden
Som gammel Esbjerg-dreng var det svært at undgå, at lokalpatriotismen blussede op i en, da de fem bysbørn i Magnus Fra Gaarden indtog scenen iklædt spraglede 90’er-træningssæt. Anført af guitar, horn og saxofon og med et musikalsk udtryk, der balancerede mellem jazz og rock, var gruppen et lyslevende bevis på at Live Contest favner bredere genremæssigt end sin forgænger DM i Rock. Gruppens instrumentale kompositioner gav mindelser om Once Around The Parks syrede lydunivers, men med de særdeles tunge og rytmisk komplekse riffs i fokus, var det alligevel nærmere Düreforsøgs gakkede verden, der syntes at være omdrejningspunkt. Ikke mindst, da fire mænd i dyrekostumer indtog scenen og gav en opvisning i tåbelige dancemoves. Og selvom publikum var lunkne i forhold til de utallige opfordringer til selv at danse, var Magnus Fra Gaarden et såvel musikalsk kompetent som svært underholdende bekendtskab og utvivlsomt aftenens største joker.

And the Amazing Dancing Bear
Fra det ekspressivt gakkede til det eftertænksomt følelsesladede. Kontrasten var til at få øje på, da næste aktør And the Amazing Dancing Bear gik på scenen. Bandet lagde ud med den Radiohead-inspirerede ‘Restless Soul’, hvor forsanger Jonas Lorentzen fik givet eksempler på sin fremragende vokal, der er Jeff Buckley fuldt ligeværdig. De melankolske, guitardrevne numre gled fint over i hinanden og tegnede billedet af et veludviklet og homogent udtryk med smagfulde arrangementer og referencerne i orden. Til koncerten spillede bandet dog også et helt nyt nummer (med refrainet ‘Shake it All Over’), der med sit mere poppede og skarpe snit viste bandet fra en lidt anden og ganske klædelig vinkel. Det kunne måske også være en vej at følge fremover, for And The Amazing Dancing Bear risikerer at lægge sig í slipstrømmen af andre danske bands som Veto og Marvel Hill, med hvem de deler både lyd og inspirationskilder.

Striving Vines
Aftenens sidste band Striving Vines havde taget turen fra Århus til Amager Bio og lagde ud i højt tempo med den fremragende ‘Colder Than Ice Cream”, hvis Franz Ferdinand-inspirerede omkvæd var svært iørefaldende. Nummeret var dog – til denne anmelders fortrydelse – ikke betegnende for kvartettens stil i de øvrige numre, der i lighed med And the Amazing Dancing Bear hentede inspiration i Radiohead og Muse. Forsanger Jonah Bernhard Miller bevægede sig mellem guitar og klaver, og dette syntes at have indflydelse på numrenes karakter, der vekslede mellem det småsentimentale og feel-good-agtige. Desværre virkede det til at lydmændene i Amager Bio havde taget tidligt fri, og lyden mudrede derfor en del sammen. Samtidig manglede hovedparten af numrene det ekstra bid, der ville have gjort dem mindeværdige, og Striving Vines blev derfor et lidt for anonymt bekendtskab.

Således var vi nået gennem aftenens program, der fraregnet et forstyrrende element med dyrekostumer havde stået i den melodiske rocks tegn, og som bestemt ikke havde tegnet et billede af, at et band var de andre overlegne. Mens dommerpanelet gik afsides for at votere, var scenen overladt til de altid veloplagte The Floor Is Made Of Lava, og ventetiden syntes derfor ganske kort. Herefter kunne dommernes talsmand – Roskilde Festivals Esben Danielsen – berette om et rygende uenigt dommerpanel, inden han erklærede Majorian som vinder af årets Live Contest. Tillykke herfra!