Nas 'Untitled'
Kontroversiel, kalkulerende og kreativ. Tillægsordene klæber sig til Nas, der har en særlig evne til at tiltrække sig opmærksomhed og fÃ¥ tiden til at stÃ¥ stille, nÃ¥r han udgiver et ny album. Alle øjne (og ører) er rettet mod ham, og sÃ¥dan har det været fra den mesterlige debut ‘Illmatic’ til forrige Ã¥rs debatskabende ‘Hip Hop Is Dead’.
Denne udgivelse er ingen undtagelse. Hypen er for længst løbet i forvejen, da rapperen oprindeligt ville kalde albummet ‘Nigger’. Men titlen blev droppet efter massivt pres og omdøbt ‘Untitled’. Men coveret er ikke til at tage fejl af: Et billede af Nas’ sorte ryg hvor piskeslag har formet et stort N.
Nas selv pisker alt andet end et provokationstogt op. Efter fÃ¥ numre stÃ¥r det klart, at dette er hans mÃ¥ske modigste og mest ambitiøse album. Endda med hitpotentiale. Tag bare den synth-baserede single ‘Hero’ og rimene: »Nas’ the only true rebel since the beginning, still in musical prison / still in jail for the flow, try tellin’ Bob Dylan, Bruce or Billy Joel they can’t sing what’s in their soul«.
Jo, Nas har noget pÃ¥ hjerte og ikke mindst den sorte befolkning i hjertet. ‘Untitled’ viser en fokuseret kunstner, som med potente rim og nøgterne beskrivelser ripper op i debatten om de farvedes anseelse og muligheder i dagens USA: »They say we Nigger / we are much more, but still we choose to ignore / the obvious / we are the slave and the master, you the question and the answer«.
Rim og flow besidder bÃ¥de rÃ¥ nerve og tænksomhed, og der er ogsÃ¥ hÃ¥b og vilje at spore i det ellers dominerende sortsyn, hvilket den afsluttende ‘Black President’ vidner om. Rytmebunden savner til tider lidt kant, og der kunne godt være skÃ¥ret halvandet nummer fra. Men ‘Untitled’ er et stærkt vidnesbyrd fra en rapper, der ikke bare understreger sin position men ogsÃ¥ vigtighed.
