Jarvis Cocker-album nu med udgivelsesdato

Jarvis Cocker-album nu med udgivelsesdato

I tirsdag annoncerede vi Jarvis Cockers maj-koncert på Store Vega og løftede i den sammenhæng sløret for et kommende album fra hans hånd. Nu er der kommet flere detaljer på plads, da britpop-charmøren har fastsat udgivelsesdatoen til den 18. maj. Albummet, der er Cockers andet soloalbum, mangler dog stadig at blive navngivet.

Det kommende album er produceret af superproduceren Steve Albini, der tidligere har hjulpet navne som Nirvana, Pixies og PJ Harvey. Tracklisten er endnu ikke offentliggjort, men ifølge NME.com kommer albummet formentlig til at indeholde sange som ‘Fuckingsong’ og ‘You’re in My Eyes (Discosong)’.

Blamerende sangtitler er Ã¥benbart ikke noget, der skræmmer den kære Cocker. Hans første soloalbum siden bruddet med Pulp bød nemlig pÃ¥ opmærksomhedskrævende titler som ‘Cunts Are Still Running the World’ og ‘Fat Children’. Det album blev af vores anmelder modtaget med Ã¥bne arme og efterfølgende tildelt fire stjerner under overskriften ‘Velkommen tilbage’.

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK