The Horrors remixer Manic Street Preachers

Manic Street Preachers har netop sendt deres niende studiealbum ‘Journal for Plague Lovers’ på gaden. Men allerede nu er det åbenbart blevet tid til at lade andre kunstnere prøve kræfter med albummets sange. De engelske rockveteraner har i hvert fald annonceret en kommende remix-ep, som vil blive udgivet som download den 15. juni.

Trioen har selv håndvalgt de bands, som har fået lov til at lege med albummets numre, og blandt andre har The Horrors og Patrick Wolf sagt ja til at remixe henholdsvis ‘Doors Closing Slowly’ og ‘This Joke Sport Severed’. Tracklisten bugner generelt af spændende navne, og her man kan således også finde Saint Etienne, Fuck Buttons, Underworld og New Young Pony Club.

Bassist Nicky Wire siger via bandet hjemmeside: »Ærlig talt har vi fået overvældende respons. Vi valgte folk til hvert track og håbede, at de ville give os noget unikt – at de ville finde noget i sangene, som vi måske ikke havde. Uden undtagelser har de gjort præcis det«.

‘Journal for Plague Lovers’ blev ikke modtaget med åbne arme af vores anmelder, som kvitterede med tre stjerner og skrev, at »trods de vrede paroler og pågående melodier er nødvendigheden af de 13 nye numre til at overse«.

Følgende numre er i produktion, men en trackliste er endnu ikke offentliggjort:
1. Andrew Weatherall ‘Peeled Apples’
2. Saint Etienne ‘Jackie Collins Existential Question Time’
3. British Sea Power ‘Me And Stephen Hawking’
4. Patrick Wolf ‘This Joke Sport Severed’
5. Optimo (Espacio) ‘Journal For Plague Lovers’
6. The Pariahs ‘She Bathed Herself in a Bath of Bleach’
7. Adem ‘Facing Page Top Left’
8. New Young Pony Club ‘Marlon JD’
9. The Horrors ‘Doors Closing Slowly’
10. Errors ‘All Is Vanity’
11. Four Tet ‘Pretension/Repulsion’
12. Fuck Buttons ‘Virginia State Epileptic Colony’
13. Underworld ‘William’s Last Words’
14. Jonathan Krisp ‘Bag Lady’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold