Klima-kæmpende Mercury Rev til København

Som du måske erindrer, så gik vi i sidste måned for alvor ind i klimakampen med vores Green Issue. Men vi er selvfølgelig langt fra de eneste treehuggers i Danmark – heldigvis – og derfor ser vi frem til den verdens første CO2-neutrale musik-, kultur- og kunstfestival Co2penhagen, der løber af stablen på Danmarks Tekniske Universitet den 4.- 6. september. Ikke mindst fordi de nu har offentliggjort en række seje bands, heriblandt hovednavnet Mercury Rev.

Det amerikanske legender har i samarbejde med Dansk Film Insittut komponeret ny musik til en række gamle danske stum- og avantgardefilm, der vil blive opført live sammen med en række gæstekunstnere både om lørdagen og søndagen. Danske navne som When Saints Go Machine, Dúné, Lulu Rouge, Bjørn Svin, Kiss Kiss Kiss vil ligeledes optræde til festivalen, og fælles for alle koncerterne er, at energien vil blive produceret on site fra en Stirling-motor, en Viking forgasser, og en generator, som kører på 2. generations bioethanol og rapsolie. Altså CO2-neutralt.

Og mon ikke det bliver nok til at føje endnu en stærk Mercury Rev-koncert til historiebøgerne. Selvom deres sidste album skuffede og fik to stjerner af vores anmelder, så kan bandet tydeligvis stadig deres kram på scenen. Da de gæstede Danmark sidste år, høstede de således fem stjerner her på sitet under overskriften ‘Romantikere med stort R’.

Billetsalget til Co2penhagen er allerede i gang, og billetter kan købes på Billetlugen.

Sponsoreret indhold
Lauryn Hill, Suspekt, Minds, Mø og mange flere
Årets Fredagsrock program er ude – og det er spækket med store, strålende stjerner fra ind- og udland. Se hele den vilde musikplakat her.
Tivoli
Sponsoreret indhold