København får ny rockfestival

I løbet af de seneste år har Beatday slået sig navn fast hos de københavnske koncertgængere.

Men nu får byfestivalen, der i år fandt sted i Valbyparken, konkurrence i København af endags-festivalen Copenhagen Live, der løber af stablen den 2. juni.

I den medfølgende pressemeddelelse lover folkene bag festivalen »de største og mest hårdtslående navne på rockscenen
netop nu«. Og det første navn, der skal leve op til den beskrivelse, er tyske Rammstein, der næste sommer indtager festivalområdet på 10-øren ved Amager Strandpark, hvor arrangørerne regner med at lokke 20.000 publikummer til.

Billetsalget starter mandag 30. november kl. 10, og hvis man køber sin billet før den 1. januar, slipper man med 595 kroner. Derefter er prisen 695. Hvornår festivalen agter at offentliggøre flere navne, er der indtil videre ingen information om.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold