Munck//Johnson 'Spirits and Ghosts'
Et af de mere oversete danske bands var efter min mening Wynona, der efter kun to fine bud pÃ¥ alt. country gik i opløsning. I front havde de en af de stærkeste kvindelige vokalister, vi har, nemlig Camilla Munck, der sammen med Moogie Johnson fra den originale besætning siden har begÃ¥et to album, der har været tyste som diskret hvisken i mørket. Duoen har pÃ¥ deres tredje album udvidet med Peter Sommers backingband Tiggerne, men ‘Spirits and Ghosts’ er stadig en noget neddæmpet affære.
Det er imponerende, hvor godt Munck//Johnson færdes indenfor amerikansk folk- og roots-musik. Teksterne er ligesom musikken skÃ¥ret ind til benet og fortæller historier om længsel og sorg set ud fra det umiddelbare og almenmenneskelige. Nogle gange med hjerteskærende resultat som i ‘Knew Not Sorrow’ om den nye følelsesmæssige dimension af savn, som det at miste en forælder skaber. Munck synger tilsvarende uden at overdramatisere eller tage en ‘misforstÃ¥et-af-hele-verden’-rolle pÃ¥ sig.
Desværre bevæger Tiggerne sig alt for respektfuldt omkring i det udtryk, duoen etablerer. Som konsekvens er ‘Spirits and Ghosts’ lidt træg at komme igennem. Hvis de havde turdet trække sangene lidt mere ud i hjørnerne og samtidigt allieret sig med en producer, der havde udfordret med intention om et mere varieret album, sÃ¥ var resultatet sandsynligvis ikke blot blevet udmærket, men helt fantastisk.
