Danmarks største reggae-arrangement vender tilbage

Find piben og fjolletobakken frem og gør dig klar til at nyde de bedste og svedigste toner fra landets bedste reggae dj’s og soundsystems. Nu vender reggae-arrangement RootDown nemlig tilbage for første gang, siden Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev revet ned.

Lørdag den 9. januar danner det nye Ungdomshus på Dortheavej 61 ramme om Danmarks største reggae-arrangement, hvor tidens bedste og mest markante aktører hver har en time til at vise, hvad de dur til. I år er der 23 navne på plakaten fordelt på tre scener, deriblandt byens varmeste lydsystem Firehouse (billedet), dancehall-trioen Rootsman Hi-Fi og Danmarks førende rock-steady crew Sweet Soul Rocking.

RootDown begyndte i 2004 som en anledning til, at det lokale reggae-miljø i København kunne tage samlet stilling til den homofobi, som præger store dele af musikken og kulturen.

Læs mere om arrangementet HER.

RootDown: Firehouse, Rootsman Hi-Fi, Sweet Soul Rocking m.fl.
Lørdag den 9. januar.
Ungdomshuset, København NV
Pris: 40 kr.
Føj arrangementet til din kalender HER