Med debutten ‘Gorilla Manor’ har Local Natives lagt sig lunt i svinget til at efterfølge indie-succeser som Fleet Foxes, Grizzly Bear og Vampire Weekend. Fredag aften indtager det lovende band Lille Vega, men inden da kan du muntre dig med et interview med forsanger Ryan Hahn.
Ryan Hahns stemme lyder forpustet og lettere skrantende igennem telefonen. Han skal lige have slugt de sidste stykker hummus og pita, inden han har mulighed for at sige hej.
»Vi kom alt for sent i gang med at pakke vores grej. Og sÃ¥ skulle vi lige have fikset lidt proviant, inden vi kører fra Washington til New York«, undskylder Hahn, der er guitarist og en af i alt tre forsangere i Local Natives.
Selv om Angeles umiddelbart ikke rimer pÃ¥ skovmandsskjorte og folkrock, sÃ¥ har kvintetten fra Los Angeles-forstaden Silver Lake med sin selvsikre blanding af folkrock, charmende vokalharmonier og afrobeat fÃ¥et det internationale musikmiljø til at koge over af forventningsglæde. Debutalbummet ‘Gorilla Manor’ placerer sig som et eminent musikalsk gadekryds mellem Grizzly Bear, Fleet Foxes og Vampire Wekend og strÃ¥ler af melodisk overskud og tilbagelænet spilleglæde.
»Vi har nok en anden og mere løs tilgang til musikken end de fleste bands. Alle vores sange er resultatet af et demokratisk forløb. Vi skriver alle sangene, udvikler melodier og harmonier sammen, og hvis vi er uenige, stemmer vi«, siger Ryan Hahn, mens en brummende motor i baggrunden indikerer, at tourbussens hjul nu ruller i retning af New York.
Lukket inde i en skummel kælder
»Det sidste Ã¥r er gÃ¥et sindssygt stærkt. Vi optog albummet pÃ¥ fem-seks uger sidste sommer og har nærmest været pÃ¥ turné siden. har ladet pladeselskabet og andre sætte ambitionerne, mens vi virkelig har nydt at fÃ¥ lov til at spille vores musik rundt omkring i verden«.
‘Gorilla Manor’ er opkaldt efter det hus, alle bandmedlemmerne deler i Los Angeles. Huset og deres fælles kollektiv er en vigtig kreativ faktor for musikken, men bandet finder ogsÃ¥ inspiration i de pudsige oplevelser, livet tildeler én, nÃ¥r man opsøger tilfældet.
»Vi hylder alle spontaniteten og tilfældet, da det opfrisker bÃ¥de sindet og musikken. Spontaniteten har dog ogsÃ¥ sendt os pÃ¥ ret dybt vand. Til en koncert i Philadelphia, hvor vi pÃ¥ det tidspunkt ikke kunne leve af musikken, spurgte vi publikum, om der var en, der ville give husly. En mand tilbød, at vi kunne sove i hans kælder. Da vi senere lÃ¥ i soveposerne og ville sove, begyndte manden dog at høvle den ene øl efter den anden, mens han stirrede skummelt pÃ¥ os fra sin stol placeret smart foran døren. Vi turde ikke sove, da han blev mere og mere mærkelig og aggressiv. Pludselig faldt han dog i søvn, og sÃ¥ tog fem skræmte bandmedlemmer flugten«, griner Hahn.
»Men hvem ved? MÃ¥ske vinder han sig en plads pÃ¥ vores næste album, hvis vi skriver en sang om natten i kælderen«.
Interviewet har tidligere været bragt i Soundvenue #36.
