Stream: Lars and the Hands of Light

På mandag udsender Lars and the Hands of Light debuten ‘The Looking Glass’ på gaden, men allerede nu kan du streame hele albummet her på siderne, samtidig med at du læser forsanger Lars Vognstrups track by track-gennemgang.


Lyt til ‘The Looking Glass’ mens du læser Lars’ gennemgang af albummet.

01. ‘Me Me Me’
»Blev til en tidlig morgen på min cykel hjem fra en efterfest på en bar, hvor jeg var tender på Nørrebro. Solen var på vej op, og jeg var rørt og stiv. Dagen efter vågnede jeg og indspillede demoversionen i underbukser – det var en god dag!!! Nok et større øjenåbnermoment for mig personligt… Albumversionen er holdt meget tro mod det første udkast, og netop derfor var det vildt fedt selv at lave et remix af nummeret med Money Your Love og ikke mindst høre, hvad Trentemøller og Laidback hver især kunne få ud af det. 12’eren med remixes og originalen udkommer på vinyl og iTunes til februar«.

02. ‘Stranger to the Sea’
»Sad en aften på terrassen ved vores bungalow i LA og røg smøger og drak øl med min kæreste… Jeg havde lavet noget musik om dagen, som, jeg syntes, lød fedt, men vidste ikke hvad der skulle ske med det. Solnedgangen var så vild af forurening med 100 streger fra fly på himmelen og min kæreste sagde et eller andet om »hvad nu hvis månen altid gik ned i den samme linje, lige ned i hovedet på en sømand?«. Noget om kontinuerlighed, sømænd og drømme ned i havet, som jeg kunne relatere til, og det måtte bruges: »The moon goes down upon the sailor, straight into the sea«. With a lil’ help from the friends, I ved, hvem I er… Okay: Catta, Peter, Line, Stück og Yebo«.

03. ‘Three to the Floor’
»Min søster og jeg var hjemme i LA sammen og lavede ikke en skid, havde det bare mega sjovt og drak sygt meget kaffe. Jeg sad bare og indspillede guitar og bas ovenpå et gammelt Motown-beat, begyndte at freestyle-synge alt muligt om, hvad vi lavede eller ikke lavede. Line sang med, og det udviklede sig ligesom en leg. Pludselig kom det til at handle mere generelt om mennesker. Om hvor meget man gerne vil gøre alt det gode og rigtige, når verden og lortet går ned. Men når alt kommer til alt, er man jo bare en hængerøv som alle de andre. »Three to the Floor and just a little one more!!!«. De gamle vokal-, guitar- og basspor er stadig på albumtracket, tilført groovyness fra tromme-Peter i Gula-studiet i Malmø, cello af Erik Olevik, tamburin og co-mixing af Yebo«.

04. ‘Multicolored’
»Sangen opstod i Wolfkin-dagene sammen med Christian Gotfredsen, som jeg lavede en skøn plade sammen med. En ting jeg er rigtig glad for at have med på pladen er et stykke af hans genialitet. Nummeret er vores lille efternøler af et kærlighedsbarn. Den er senere blevet til en crooner-agtig duet, fremført af Line og mig. Hurtig og party som en moderne Nancy and Lee. Igen, Peter Leths trommespil tager her nummeret til helt nye højder. Forfærdet så jeg pludselig min hardisk brænde sammen, mens jeg arbejdede på det, havde ikke lavet backups af tracket. Heldigvis havde jeg lavet et mix, som alligevel ikke kunne være blevet en skid bedre«.

05. ‘Hey My Love, Hey Love!’
»Jeg havde egentlig skrevet pladen færdig. Vi havde også været i studiet og indspille trommerne til de ti numre, som jeg ville have med. Så sad jeg alligevel en dag og syntes, at der manglede et lidt mere straight up nummer. Havde lyst til lejrbålsguitar med mountain-synth den dag. Så fandt jeg nogle gamle trommer, som Peter havde spillet på et andet nummer, og lagde bare et spor ad gangen ovenpå. I løbet af et par timer havde ‘Hey Love…’ sneget sig med på pladen, dog på bekostning af et andet ret sejt nummer som så må komme med på næste skive. Kill your babies, eller hvad siger man?«

06. ‘The Looking Glass’
»Tromme-Peter havde spillet nogle akkorder og en monster fed melodi for mig en dag. Jeg fik det med hjem, hvor jeg boede hos min kærestes farmor på Østerbro. Var lige kommet hjem fra USA, og det var snevejr. Jeg begyndte at lave en sang over Peters tema inde i hjørneværelset, som er fyldt med flot gammel kunst. Stemningen blev iskold og elektronisk blandet med fløjtesynths og akustisk guitar, sådan nærmest hippie-electro. Den kom til at handle om overfladiskhed, forfængelighed og følelsen af at have et koldt hjerte. ‘The Looking Glass’ betyder spejlet, og selvom den måske stikker mere ud på pladen end resten, virker den på mig som den sang, der samler dem alle. Pladen har derfor fået samme titel«.

07. ‘Keep My Feet Tagging Along’
»Yndlingspartypopsang. Jeg er vildt glad for dette nummer. Blokfløjte holder og giver lidt en War-agtig stemning på det ellers pænt Tom Tom Club-agtige beat. Måske kan man fornemme, at min tid som Junior Senior backingvokal og guitarist har sat sine spor. Det er dog helt klart og meget tydeligt et Hands of Light-nummer!!! Et lille drone-hint, citar og windy synth-lyde, bongos og jinglejangle-guitarer. Sådan rimelig minimalistisk. Vokalerne er ret sjove. Ikke min mest seriøse tekst… Line var hæs, og det lyder ekstra godt lige der, hvor hun synger »shit« og »feel alright!!!«. Hun er god. Det er så fedt at synge sammen!«

08. ‘The Girl Flu’
»Barbershop med skjulte taktarter, hearty tekst og mega Neil Young-melodi. Også en god kollaboration mellem Peter Leth og mig. Han har været med til at komponere to numre på pladen, og det er virkelig med til at gøre det til et, for mig, meget stærkere album. Teksten handler vel om depression men er alligevel meget chilleren… Ku ligeså godt bare handle om forlist kærlighed og misforståelser i et forhold set fra drengeperspektivet«.

09. ‘Face Your Lover’

»80’er, James Bond og Wu-Tang, Zombies, The Cure, Dolly Parton, Fleetwood Mac, 60’er-exotica. Der er i hvert fald meget luft i mol-akkorderne og meget rum på koret, tung og dancy. ‘Face Your Lover’ er en drive all nighter. Jeg tænker, at den måske skulle have varet 20 minutter i stedet for de 3:46. Tror det er, fordi den er så simpel og drowsy. Jacob Funch fra I Got You on Tape kiggede forbi mit studie, et par dage før jeg var færdig, og sagde »det er jo totalt west coast«, og han lagde en fjern western-guitar ned. Tight mand, sej sej!!!«

10. ‘Christmas Comatose’
»Indspillede hele demoen i sengen med feber en dag. Da Line senere havde sunget kor på den, var der ingen tvivl. Det var en julesang!! På det tidspunkt øvede jeg en del med Dead Man’s Bones i Downtown Rehearsals, LA. Ryan syntes, det var den mest »happy sad song«, han havde hørt. Teksten er helt klart sad! Det er ikke fordi, jeg er specielt juledeprimeret, det er bare stemningen i akkorderne og harmonierne, der gør den julet. Thomas Styg har været en god medpilot på blandt andet dette nummer, tak til ham! Det er en god boogie/ghost-agtig sang at slutte et album med. Jeg synes, den lægger op til noget, for eksempel at høre pladen forfra. Hahaha, kunne være fedt… Eller høre noget andet, måske Pantera? Eller også lette røven og gå ud!! Tak for det«.