Hør koncert mens du får Roskilde-armbånd på

Hør koncert mens du får Roskilde-armbånd på

Alle, der har prøvet at stå i den moshpit, der opstår foran indgangen til Roskilde Festival, inden campingområdet åbner, forstår, hvor glimrende et initiativ, det er, at man kan få sit armbånd på i Tivoli (hvilket samtidig nok var en medvirkende faktor til, at hegnet blev væltet så tidligt sidste år).

Det bliver der mulighed for igen i år, men som en ekstra treat har Roskilde Festival arrangeret koncerter med bands som minimal techno-talentet Eim Ick, rapperen Khal Allan, sangerinden Freja Loeb og retrorockerne Thee Attacks imens. Alle de optrædende er bands, som man også kan opleve på Pavillion Junior-scenen på årets Roskilde Festival.

Ombytningen finder sted klokken 10.00-19.00 fredag den 25. juni, og det er i netop det tidsrum, at de unge bands optræder. Men når først ombytningen er færdig, og det bliver aften, kigger Kashmir forbi Plænen for at give en koncert. Se tidsplanen for koncerterne nedenfor.

Program:

Kl. 11.00 Freja Loeb
Kl. 12.15 Thee Attack
Kl. 13.30 Eim Ick
Kl. 14.45 Khal Allan
Kl. 22.00 Kashmir

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK