Brandon Flowers

Las Vegas’ gambling, neonlys og uortodokse bryllupper er noget nær så langt, man kan komme fra altergang, bønner og velsignelser. Skulle man tro. Men for The Killers-frontmanden Brandon Flowers smelter det sammen i ét univers. Det ene øjeblik synger han om en tur ned til kapellet efterfulgt af en aften ude på vaskeægte Las Vegas-manér på det überkække popnummer ‘Was It Something I Said’. Det næste øjeblik synger han »And I found myself on my knees« akkompagneret af gospelkor på den højstemte hymne til Mormonkirken, ‘On the Floor’.

Rent musikalsk er man ikke i tvivl om, at Flowers er frontfigur i The Killers. ‘Flamingo’ er langt fra et typisk eksperimenterende soloalbum, der skal udforske alt andet end bandets udgangspunkt. Flowers ER The Killers, og det høres tydeligt på glimrende radiosingle-egnede ørehængere som ‘Welcome to Fabolous Las Vegas’ og ‘Only the Young’. Flere af sangene var egentlig også tiltænkt bandets næste album, men da de valgte at holde pause, gik Flowers videre for sig selv.

Resultatet er blevet et mix af The Killers og nye sider af Flowers’ sangskrivertalent. Som på albummets længste og mest interessante nummer, ‘Playing With Fire’, hvor Flowers viser, at han kan skrue et mørkt og blueset nummer med slideguitar sammen.

På de mere poppede indslag er der skruet lige lovlig meget op for synths og 80’er-feel. Til gengæld er det ørehængende, og dét kombineret med Flowers evne til at føre melodier ad nye veje redder albummet fra at blive en kedelig omgang.